Oplev- Klostret

Klostret

Af Elsemarie Dam-Jensen

Løgum Kloster blev grundlagt af cisterciensermunke o. 1173.

Cistercienserordenens moderkloster ligger i Cîteaux i det østlige Frankrig. Det blev grundlagt i 1098. Cistercienserklostre lå på landet og havde også landbrug som indtægtskilde.

Munkenes hverdag var fra starten en kombination af bønsliv og praktisk arbejde, jf. deres valgsprog ”ora et labora”, bed og arbejd.

Der er ikke fundet rester af det ældste kloster i Løgum. De klosterbygninger, som den bevarede østfløj var en del af, blev bygget i perioden o. 1225-1325. Byggematerialet var store teglsten, såkaldte munkesten, som var fremstillet lokalt.

Klosteranlægget

Anlægget i Løgum fulgte den gængse grundplan for cistercienserklostre: et firefløjet anlæg med kirken som nordfløj. I østfløjen lå bl.a. kapitelsal og munkenes sovesal. Sydfløjen rummede spisesal og køkken. I vestfløjen boede lægbrødrene, som tog sig af det praktiske arbejde i klosteret. De havde ikke adgang til selve klosteret.

Mellem de fire fløje lå klostergården, der var omkranset af en klostergang eller processionsgang.

Klosteret i Løgum eksisterede indtil o. 1550.

Den bevarede østfløj

Den bevarede del af klosterets østfløj er blevet restaureret flere gange i løbet af 1900-tallet.

Rummene bruges i dag til morgensang, andagter, foredrag, koncerter og udstillinger.

Fra kirken er der gennem det oprindelige sakristi og bibliotek adgang til glasgangen. Den er anlagt i 1960´erne og 70´erne i forbindelse med anlæggelsen af refugiet.

Fra glasgangen er der adgang til kapitelsalen, i klostertiden det mest betydningsfulde rum i klosteret efter kirken. Her samledes munkene hver morgen, bl.a. for at få læst et kapitel af ordensreglen.

På førstesalen ligger munkenes sovesal, dormitoriet.

Løgum Kloster efter reformationen

Ved reformationen blev klostergodset overtaget af den verdslige øvrighed. Herredømmet over området skiftede i de følgende århundreder mellem hertugerne på Gottorp Slot i Slesvig og den danske kongemagt. Klosterets ejendom i Vestslesvig blev omdannet til Løgumkloster Amt, som var administrativ enhed indtil 1867.

En del af klosterets østfløj blev gennem årene nedrevet. Resten har været anvendt til meget forskellige formål. Kapitelsalen har bl.a. været anvendt til heste- og kostald, sovesalen på første sal har været høloft og arrest. Den var i brug som arrest indtil 1926.

Fakta om klostret

Overalt i Europa blev cistercienserklostre bygget efter et nogenlunde fast skema. Dog var der en praktisk forskel: I syd, hvor sommervarmen var stærk, blev klostret lagt på nordsiden, i skyggen af kirken, mens cistercienserklostre i Nordeuropa blev lagt på sydsiden, den ”lune” side af kirken.

Cisterciensermunkenes valgsprog var ”bed og arbejd”. I starten tog de del i det praktiske arbejde, men efterhånden koncentrerede de sig mere om at leve i fordybelse og bøn. Fra begyndelsen ønskede man også at være selvforsynende med landbrugsprodukter, men senere gik man over til at have fæstebønder. Løgum Kloster ejede jordområder helt fra Ribe til Flensborg Fjord. Ved slutningen af middelalderen ejede klosteret bl.a. 193 gårde, fire kirker og flere møller.

Syd for klosteret lå der i middelalderen en vandmølle. Man havde også rindende vand i kanaler gennem klostret. Vandet blev brugt i husholdningen. Cistercienserne dyrkede frugttræer og indførte nye grøntsager, bl.a. gulerødder, persille, rabarber – og skvalderkål, der blev brugt til salat!