Konfirmand

Hvad er konfirmation?

Konfirmationen er det ritual i kirken, som markerer overgangen mellem barndom og ungdom. Konfirmation betyder, at Gud bekræfter det løfte om at være med dig, som han gav dig, da du blev døbt.

Som døbt får du lov til selv at tage stilling til din dåb, når du er på vejen mod at blive voksen.

Ved konfirmation bekræfter Gud sit ja til dig og siger, at han holder, hvad han lovede til din dåb.

Som konfirmand gentager du dåbens ja med dit ja til den kristne tro og bliver velsignet.

Gud siger ja til dig

Hvordan kan dåben bekræftes? Konfirmander spørger tit, om de nu tror nok eller tror rigtigt.

Men konfirmationen handler først og fremmest om, at Gud bekræfter det, han lovede ved din dåb.
Konfirmation er et tegn på, at Gud også er med dig, når ungdomslivet begynder.

Der findes tre valgmuligheder i konfirmationsritualet: To hvor konfirmanden skal svare ja og en mulighed uden spørgsmål til konfirmanden. Præsten afgør, hvilket konfirmationsritual, der anvendes til din konfirmation.

Når du vælger at blive konfirmeret, siger trosbekendelsen i kirken og ja til konfirmationen, siger du ikke noget om, hvor meget eller hvor lidt du tror.

Du siger ja til at tage imod Guds velsignelse og til, at Gud stadig er med i dit liv.

Konfirmationen er din beslutning, og det er både du og Gud, som siger ja til hinanden en gang til.

Tekst: Folkekirken.dk

Nye konfirmationsdatoer

Efter regeringens beslutning om at afskaffe Store Bededag har menighedsrådet besluttet følgende:

”Fremadrettet vil konfirmation i Løgumkloster Kirke for Distriktsskolen ligge den anden søndag i maj – dette for at undgå sammenfald med konfirmationerne i Nr. Løgum og Øster Højst Kirker.

Det betyder, at konfirmationen i 2024 bliver d. 12. maj kl. 10.30”

Der vil fortsat være mulighed for at indlevere telegrammer i Løgumkloster Kirkes turistindgang. Der vil være en vagt tilstede.
Man kan aflevere telegrammer til både Distriktsskolen og Friskolen

Fremtidige konfirmationer i Løgumkloster Kirke:

Distriktsskolen

2023 – 5. maj kl. 10.00

2024 – 12. maj kl.10.30

Friskolen

2023 – 6. maj kl. 10.00

2024 – 11. maj kl.10.30

Deutsche Schule Lügumkloster

2023 – 13. maj kl. 10.00

2024 – 4. maj kl. 10.00

2025 – 3. maj kl. 10.00