Oplev Kirken

Om Løgumkloster Kirke

Af Elsemarie Dam-Jensen

Over det flade landskab tårner Løgumkloster Kirke sig op med den korsformede bygning og den delvist bevarede østfløj af klosteret.

Løgumkloster Kirke er opført ca. 1225 – 1325. I løbet af denne periode skiftede stilen fra romansk til gotisk byggestil. Man begyndte med østgavlen bag højaltret, som var det helligste sted i kirken. Derfor er vinduerne i østgavlen romanske, dvs. rundbuede. Da byggeriet blev færdiggjort i vestgavlen 100 år senere, fik vinduerne her spidsbuede, gotiske vinduer.

Læs mere om kirken - fold teksten ud ved at klikke her

Kirken er bygget af lokale byggematerialer. Munkestenene er fremstillet af ler fra Løgumbjerge nordvest for Løgumkloster, soklen af kampesten fra marker på egnen, og kalken er brændt af muslingeskaller fra Vadehavet.
Kirkens ydre er velbevaret, men i forbindelse med restaureringer er der sket nogle ændringer. Tagrytteren over korsskæringen er fra restaureringen i 1920´erne. Her hænger kirkens to klokker fra 1925 samt en lille klokke fra 1492, der lyder hver time.
Over den nuværende hovedindgang, som bruges ved gudstjenester, kirkelige handlinger og koncerter, sidder et bronzerelief, der forestiller korsfæstelsen. Relieffet er udført af Per Kirkeby 2015.
Kirken fungerede som klosterkirke frem til midten af 1500-tallet og blev derefter overtaget af den verdslige øvrighed, skiftevis hertugerne på Gottorp Slot i Slesvig og den danske konge. De gottorpske hertuger byggede det renæssanceslot, der ligger vest for kirken, og de brugte også kirken.
Først i 1739 blev den sognekirke for indbyggerne i Løgumkloster, som indtil da havde gået i kirke i Nr. Løgum Kirke.
Kirken er blevet restaureret flere gange, senest i 2014-15 ved arkitekt Jørgen Overbys Tegnestue, Gram.

Kirkens indre
I dag fungerer Løgumkloster Kirke som en almindelig sognekirke, hvor menigheden kommer til gudstjenester, barnedåb, bryllupper, begravelser, koncerter osv.
I klostertiden blev kirken brugt på en anden måde.
Om dagen kom munkene ind i kirken gennem processionsdøren ud til klostret. Om natten gik de ned ad nattrappen fra sovesalen.
Munkene brugte kirken til sang døgnet rundt i forbindelse med tidebønner og messer. Otte gange i døgnet mødte man til tidebønner i munkekoret, kirkens østlige del af kirken med højaltret og korsskæringen. Lægbrødrene kun havde adgang til den vestlige del af kirken. De kom ind gennem lægbrødredøren i vestgavlen.
Den nuværende hovedindgang var i klostertiden dødedøren, hvorigennem de afdøde munke blev ført ud til kirkegården.
Kirken er opdelt i højkoret mod øst, korsskæringen ud for hovedindgangen, hovedskibet med sideskibe mod vest samt flere sidekapeller.