Løgumkloster Kirke og Sogn

Tympanon

TYMPANON
Fragmenter på GolgataTYMPANON

Note om bronzerelief af Per Kirkeby på Løgumkloster Kirke  
af Torsten Karlsson.
Indledning, placering og ingen titel  
 
Til indgangen over Løgumkloster Kirke har Per Kirkeby skabt et relief i sortpatineret bronze i form af et rundbuet tympanon. Det er opsat i forbindelse med en restaurering af kirken i 2014 -15.

Værket har ikke en titel. I en pjece om kirke omtales det som relief eller tympanon. Tympanon betyder på græsk ’tromme’. En tromme forbinder jeg med noget, som man bruger, når man ønsker at bekendtgøre noget (vigtigt), som alle skal høre… Og her er det en stortromme med en bredde på to meter og en højde på hundrede og tredive centimeter.

Relieffets placering betyder, at det har en religiøs funktion og kirkegængerne som målgruppe. Kirkeby benytter fortællingen om korsfæstelsen som motiv, men vælger at anskueliggøre den ved hjælp af få udvalgte fragmenter fra Golgata. Det gør, at han samtidig skaber mulighed for, at andre ’mindre’ fortællinger og eftertanker kan få plads hos os som beskuere.

Relieffet og det sociale rum - kirkegængere til højmesse eller kirkelige handlinger
Granitbjælken bærer en nyere inskription fra 2015 fra en salme af Jens Rosendal:

TAK AT HUSET HER BLEV BYGGET SOM EN SANG OM PARADIS SOM ET SKABERGLIMT NEDRYKKET I VORT LAVLANDS TÅGEDIS.

Jeg oplever inskriptionen som indgangsord til kirken og ikke som en undertekst til relieffet. Det har noget at gøre med relieffets udtryk og motiver, jfr. nedenfor.
Når man ser indgangsportalen på afstand, virker relieffet som en naturlig, mørk udfyldning af halvcirklen over døren. Jeg oplever, at det er som om, at relieffet gør indgangen til kirken større og højere. Skal man ind i kirken, fanger den sorte bronze opmærksomheden og i kombination med den forholdsvis lave dør, får det én til at se op…  

Det er lidt tankevækkende, at menighedens indgangsportal i dag var i klostrets tid cister-ciensermunkenes dødeport…
Relieffets form og udtryk - et tympanon med en collage af fragmenter
Kirkebys tympanon er synlig fra en afstand på fyrre meter, og man kan se fragmenter fra tyve meters afstand. Selve motiverne er helt tydelige, når man er fire meter fra døren.

Relieffets har form som en halvcirkel, godt og vel – næsten som en hestesko. Jeg opfatter, at formen er givet med indgangsportalens runde bue og været en fast ramme for Kirkeby. Den runde halvbue giver umiddelbare associationer til solens gang på himlen og dens evige gentagelse. Og tanker om der er en anden halvcirkel med et andet relief…?

Teknisk set er værket et basrelief med forhøjede figurer/ fragmenter i forhold til en flade. Fragmenterne fremtræder dog ikke specielt høje. Vægten i relieffet ligger i midten med et lodret bjælkefragment pålagt nogle tykke striber, som løber ud over bjælkens bund langs en stub eller klippeblok. Bjælken bryder foroven en ring af kiler. Kilerne ligger som en kant langs halvcirklen og lukker relieffet. Det giver en opad stræben i relieffet (mod himlen). Herudover er der fragmenter i den venstre side, der kan man minde om et klæde med draperinger (skjuler det noget?). Og i de to nederste hjørner ligger én henholdsvis to løse kiler oven på fladen.
 
Kirkeby udtaler selv, at fragmenterne viser kilefødder (kilerne der støtter Jesus kors), et træ, der er fældet, brættet på korset og Jesus blod, der løber.
 
Relieffets overflade er forholdsvis glat. Jeg oplever ikke fragmenterne som noget, der er under dannelse eller opløsning. De står alle skarpe mod relieffets bund.
Jeg ser umiddelbart de forholdsvis få fragmenter som naturlige gengivelser og deres proportioner som indbyrdes i balance med undtagelse af blodsporet, der står eksponeret og meget detaljeret gengivet. Kilerne kan man også se som mursten, der er sat på højkant. De er placeret omhyggeligt - som en stabling for at skabe orden og pænhed? Kilerne giver kontrast til den røde murstensbue om relieffet, og danner en ramme om de øvrige fragmenter samtidig med, at de fungerer som en afskæring af billedet.

Kirkebys relief kan virke som en collage af enkeltmotiver, der er ordnet vertikalt og horisontalt. Det buede felt udelukker en diagonal komposition. Det vertikale og horisontale i relieffet sender også et symbol om liv og død... Den bevægelse, der er i relieffet, skabes af blodsporet og er ret markant. Sporet er tykt, næsten som et tov, og det løber lodret/vandret med et pludseligt knæk på 90.     
Tanker og eftertanker - den store fortælling og ’de mindre’
Kirkebys relief viser ikke den lidende Jesus på korset, som krucifikset i kirkens korbue gør. Men relieffet står som et dørskilt til selve kirken, og der er mangler ikke lidelse i værket.

De få, men tydelige fragmenter i relieffet gør referencen til en kristen motivverden let genkendelig. Jeg tror, at alle, der kommer her, vil forbinde værket med evangeliernes fortælling om korsfæstelsen. Kirkeby udnytter, at vores forforståelse vil udfylde resten af helheden. Relieffet har også kirkens indre som bagvæg, og det medtager vi vel ubevidst som en del af værket og i forståelsen af det.
Selvom relieffets reference til korsfæstelsens dramatiske historie er klar, viser Kirkeby andre vinkler af fortællingen end den umiddelbare fortælling i Det nye Testamente. Som om han (også) vil have os til at tænke i andre baner…   
Jeg har en oplevelse af, at fragmenterne ligger tilfældigt (bortset fra blodsporet og rundkredsen med kiler). Jeg får en tanke om at denne tilfældighed kan symbolisere, at vi måske ikke (helt) har forstået fortællingen om korsfæstelsen, ikke har fået orden på alt. At den rækker længere, end vi kan erkende…
Selve blodsporet har Kirkeby eksponeret i tykkelse og detaljer og i et særligt lodret/vandret løb. Det giver tanker om en ofring eller en slagtning - som om, at Jesus er ikke bare korsfæstet…    

Men fragmenternes klarhed og spredning skaber for mig også tanker om, at der er andre, ’mindre’ fortællinger om kristendom og menneskelivet udover den ’store’ fortælling. En mulighed for at søge fordybelse og påmindelser …
Lægger jeg de religiøse briller fra mig, kan jeg også se et helt anderledes billede. Når man står i forhallen, ser man se på relieffet fra et frøperspektiv, men relieffet viser fragmenterne set fra oven. Er relieffet et billede, der viser et fund, som en forsker har gjort i felten? Som viser det, der er tilbage fra en fortid, hvor resten er væk… et sluttet fund. Som Kirkeby måske vil kalde det .


Besøg også Torsten Karlssons blok på http://torstendanmark.blogspot.dk/

Om kirkebladet
Info om uddeling af kirkebladet og adgang til tidligere numre i Pdf-form
Monumentalkrucifikset i Løgumkloster kirke
Af Niels T. Sterum
Velkommen - Willkommen - Welcome