Løgumkloster Kirke og Sogn

Prædikestolen

Løgumkloster kirkes prædikestol med lydhimmel
 - en hilsen fra ca. 1580, men mest fra 1923

af: Niels T. Sterum

I grundsubstansen er der tale om et snedker- og billedskærerarbejde fra ca. 1580, sandsynligvis udført i et værksted i Tønder. Men en restaurering i 1923 har i realiteten betydet så stor forandring, at man må tale om et (næsten) helt nyt værk. Væsentligste ændringer er fjernelse af gamle overmalinger, udbygning af stolen med nye fag i gammel stil, ny opgang (erstattet med en nyeste i 2015), tilføjelse af underbaldakin og rygskjold samt udbygning af lydhimlen. Fotografier fra 1898 og 1909 viser tilstanden før restaurering i 1923.

I sin oprindelige form havde prædikestolen formentlig en rektangulær plan med et tresidet fremspring og bestod således af syv eller otte fag. Før sidste restaurering var der imidlertid kun fem fag i behold. Fagene var forsynede med relieffer af kvinder, der symboliserede dyderne retfærd, styrke, troskab, håb og mådehold. Ved restaureringen 1923 tilføjedes tre nye fag i stil med de originale. De nye fag fik relieffer symboliserende kærlighed, klogskab og kyskhed med tilhørende tekst ved professor Vilhelm Andersen. Af hosstående planskitser ses, at fagene med håb og styrke ændrede indbyrdes plads i forbindelse med restaureringen 1923. Det nye fag med kærlighed er skudt ind mellem to oprindelige fag. De øvrige to nye fag, klogskab og kyskhed, er anbragt samlet ved en ny opgang etableret 1923.

Forside Gaeldende Til Blad Nr 25 Praedikestolen I 1898 Foto Ivar Hertzsprung 1909 Fig 4

Fagene er komponerede med kraftige gesimser, der adskiller frise, storfelt og postament. Storfelterne har rundbuede arkader. De flade nicher, hvori kvindefigurerne står, er indrammet af muslingeskaller i buerne og ved siderne af glatte pilastre med indlagt lyst træ om et felt med sort træ. I sviklerne er der ”perspektivhuller”, også med indlagt lyst og sort træ. Mellem storfelterne er der hjørnesøjler med rillet skaft, primitivt kapitæl med akantusblade og pæreformet led over profileret base. I frisefelterne under stolens karm er skåret, med reliefversaler, en latinsk tekst, som løber over otte felter, og under hver figur er en kartouche med en identificerende, latinsk betegnelse skåret med fordybede versaler. I hvert postamentfelt er yderligere en latinsk tekst, skåret med reliefversaler, som har relation til den enkelte figur.

Retfaerdighed Styrke  Tro  Haab   Kaerlighed Maadehold  Klogskab  Kyskhed 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Prædikestolens latinske tekster [med oversættelse]:
VERBVM DOMINI MANET IN ÆTERNVM GLORIA IN EXELSIS DEO
 [Herrens ord bliver i evighed, Ære være Gud i det højeste].
IVSTICIA [retfærdighed] IVSTICIA IN SESE VIRTVTES CONTINET OMNES
 [Retfærdigheden indeholder alle dyder i sig]
FORTITVDO [styrke] LARGA DEVS SPARGIT DIVINI SEMINA VERBI
 [Gud spreder det guddommelige ords sædekorn i rigt mål]
FIDES [tro] RES EST GRATVITA PLENA SALVTE FIDES
 [Troen er fuld af gratis frelse]
SPES [håb] TV SPERA IN MISERIS ET PETE REBVS OPEM
 [Håb i modgang og bed om hjælp]
CARITAS [kærlighed] CARITAS EST PATIENS SEMPERQVE EADEM IPSA MANEBIT
 [Kærligheden er tålmodig og vil altid forblive den samme]
TEMPERANCIA [mådehold] FELIX QVI RETINET TALIA CORDIS AGER
 [Frugtbar er den hjertets ager der holder den slags tilbage]
PRVDENTIA [klogskab] QVODCV(N)Q(VE) EST SAPIENS FIRMAT SAPIENTA DEI
 [Guds klogskab bestyrker alt hvad der er klogt]
CASTITAS [kyskhed] MVNDIS OMNIA MVNDA BEATVM MVNDICIAE COR
 [For de rene er alting rent, renhedens hjerte er saligt]

Figurerne er udstyret med attributter, som følger det traditionelle skema for allegoriske fremstillinger af dyder. Det er dog usædvanligt, at den dansende kvinde, som symboliserer håb, er uden attribut; håb er oftest forbundet med et anker.

Stolens underkant havde før 1923 et nedhæng med takket kant, og der var ingen englehoveder ved hjørnerne. I 1923 blev der påsat englehoveder ved hjørnerne, og derimellem blev anbragt nedhæng med udskårne ornamenter af renæssancetilsnit.

Loeve Konsol Loeve  Engel

Indtil 1923 var prædikestolen understøttet af en lodret stolpe. Ved restaureringen i 1923 fik stolen en underbaldakin, som er glat, svajet og ribbedelt. Mellem ribberne er malede renæssanceinspirerede ornamenter. Ribberne er samlede ved væggen over et nyskåret løvehoved.

Ved restaureringen i 1923 fik prædikestolen en meget monumental opgang, som i gulvniveau havde en træskåren portal i barokstil. Portalens topstykke havde fællesmonogram for kong Christian X og dronning Alexandrine. Portalens overligger bar indskriften ”ANNO D[omi]NI 1923”. Portalens sider udgjordes af sortmalede søjler med akantus-kapitæler, frisefremspring med englehoveder og profilerede baser på postamenter med løvemaske. Trappegelænderet havde fire parallelogramfyldninger med forsiringer i hjørnerne. I 2015 tilkom en ny opgang.

 Gamle Opgang  Ny Opgang

Gammel opgang fra 1929               Ny opgang fra 2015

Lydhimlen over prædikestolen følger ikke stolens plan. Lydhimlen har form som en polygon med ti kanter, hvoraf en er fastgjort til murværket. I 1923 blev også lydhimlen restaureret. Før 1923 var lydhimlen en enkel sortmalet baldakin med fladt tag, kantet med frisefelter og med nedhængende spir ved hjørnerne.

 1909

Ved restaureringen blev den eksisterende del nystafferet, og spirene blev erstattet med englehoveder, hvorimellem en buet afslutning med tandsnit blev lavet. Frisefelterne blev forsynet med påmalet bibeltekst, der løber gennem 9 felter: ”Stÿrker de slappe Hænder og giører de vaklende Knæ stærke Siger til de urolige Hierter: Værer frimodige frÿgter ikke Se der er eders Gud ESAIAS 35 Cap. w.3-4 Amen kom Herre Jesus AABENB. Kap. 22 v.20.” Drueklaserne, som hænger under loftet, stammer også fra restaureringen.

 Himmel

 

Oven på det flade tag blev sat en helt nykonstrueret og frit komponeret overbygning. Langs kanten sattes ved hjørnerne en række af større vaselignende drejede spir. Mellem disse spir blev sat ni topstykker, der er formet som rundbueportaler garneret med volutter og små drejede spir. Portalerne omslutter små stående drengefigurer. Tre af figurerne holder en palmegren, og de resterende seks holder ”lidelsesredskaberne” kors, marterpæl, svøbe og knibtang, isopstængel med svamp, spyd, hammer og nagler.

Nr 1 Fra Venstre Nr 2 Fra Venstre Nr 3 Fra Venstre Nr 4 Fra Venstre Nr 5 Fra Venstre Nr 6 Fra Venstre Nr 7 Fra Venstre Nr 8 Fra Venstre Nr 9 Fra Venstre

På selve tagfladen er anbragt bøjler som på en kongekrone. I bøjlernes samlingspunkt er monteret en kanneleret søjle, hvorpå står en Kristusfigur med lændeklæde, slag samlet foran med et rødt spænde, strålekransglorie, højre hånd løftet til velsignelse, i venstre hånd et korsbanner som sejrsfane. Kristus træder på dels et menneskeskelet, dels en slange med et grotesk djævlehoved. På denne måde vises den sejrende Kristus, som ved opstandelsen har overvundet både døden og arvesynden. Kristus med sejrsfanen blev et udbredt motiv i 1600- og 1700-tallet som topstykke på altertavler, prædikestole og epitafier.

 Kristus Med Fane Kristus Med Fane Bund 1 

Prædikestolens fremtræden efter 1923 skyldes den ansvarlige restaureringsarkitekt Harald Lønborg-Jensen (1871-1948). Han hentede forbilledet for stolens nedre del med englehoveder, underbaldakin og løvehoved fra prædikestolen fra 1591 i Skt. Katharinæ-kirken i Ribe. Inspirationen bag lydhimlen stammer fra flere sønderjyske kirker, f.eks. Ravsted med lydhimmel fra 1605, Åbenrå Skt. Nikolaj med lydhimmel fra 1626 og Tønder Kristkirke med lydhimmel fra 1663. Den ansvarlige konservator var Niels Termansen (1864-1953). Mulige medvirkende billedskærere er Aksel Elvinus Mørck (1871-1950), Martinus Sørensen (1892-1954) og Peter Bang Termansen (1901-1991).

På murværket, hvortil prædikestolen er fæstnet, er monteret et rygskjold i form af et stort træpanel, hvorpå det danske rigsvåben er udskåret i ophøjet relief. Øverst findes et X omsluttet af et C, kong Christian X’s monogram. Omkring rigsvåbnet er skåret en tekst, Christian X’s valgsprog:

MIN GUD   MIT LAND   MIN ÆRE

Og under rigsvåbnet er skåret teksten:

ANNO DOMINI MCMXXVI.

I Chr. X. 14. REGERINGSÅR.

 

Våbenskjoldet må være fuldført inden 11. maj 1926, som var afslutningen på Christian X’s 14. regeringsår. Man kan uden nogen tvivl regne med, at rigsvåbnet var på plads, da kong Christian X, dronning Alexandrine, prinsesse Thyra og prins Gustav overværede genindvielsen af kirken den 11. juli 1926 efter mange års restaurering, som begyndte i 1913. Våbenskjoldet er muligvis skåret af Martinus Sørensen.

 Rygskjold

 

Lis Lærke takkes for hjælp med biografiske data, Peter Zeeberg for oversættelse af indskrifter.

Billedtekster

Prædikestolen i 1898 (foto Ivar Hertzsprung)

Prædikestolen i 1909 (foto C. Hude)

Prædikestolens opgang 1923-2015 (Foto Jørgen Overbys Tegnestue)

Øvrige fotos Povl Søndergaard 2018

Om kirkebladet
Info om uddeling af kirkebladet og adgang til tidligere numre i Pdf-form
Levende Kulturarv
Levende Kulturarv - Lebendiges Kulturerbe - A Living Cultural Heritage
Europæiske cistercienserklostre
”Det Europæiske Forbund af Cisterciensiske Klostre og Klostersteder”.