Løgumkloster Kirke og Sogn

Monumentalkrucifikset i Løgumkloster kirke

Den korsfæstede Jesus sammen med Jomfru Maria og den elskede discipel Johannes, der begge var til stede ved korsfæstelsen (Joh. 19, 25 ff), er et af de hyppigste motiver i kristen visuel kunst.

Korbuekrucifikset med sidefigurerne Maria og Johannes, der er en helhed i utallige kirker, er i Løgumkloster kirke ikke kommet til veje som en samlet gruppe.

I cisterciensernes klosterkirker var krucifikset uden sidefigurer. Den ca. 2,65 m høje Kristusfigur stammer fra 1300 tallets anden fjerdedel, de mandshøje sidefigurer er tilvirket omkr. 1925, dele af korstræet samt bjælken, hvorpå gruppen er anbragt, skriver sig ligeledes fra ca. 1925.
Krucifikset er heller ikke på sin oprindelige plads, som uden tvivl var over det helligkorsalter, der er nævnt 1510 i en skriftlig kilde. Dette alter og krucifikset ovenover fandtes i middelalderen sandsynligvis midt i kirkens hovedskib, svarende til buen mellem hovedskibets to hvælvinger. Her fandtes også en skranke, som markerede grænsen mellem munkenes kor i øst og lægbrødrenes kor i vest.

Det er uvist, hvornår krucifikset blev flyttet fra sin oprindelige plads. I 1846 fandtes det på nordvæggen i nordre korsarm. Fotografier fra 1895 og 1909 viser denne placering. Korstræet har oprindeligt været ca. 5,90 m højt. Nederste korsende manglede allerede i 1895. Her må et Johannes symbol have været. Foroven ses Matthæus symbolet, på korsets arme ses Markus løven og Lukas oksen. Under restaureringen 1913 26 var krucifikset taget ned og opbevaret i et af sidekapellerne.

Omkr. 1925 blev det restaureret med ny bemaling og fornyet korstræ. Markus  og Lukas symbolerne findes på samme pladser som før, men Matthæus symbolet findes nu forneden og Johannes symbolet foroven.
Det øvre korsendefelt fra det gamle korstræ er bevaret på Nationalmuseet, dog uden den siddende Matthæusfigur. Figuren har været anset for tabt. Et nyopdaget foto fra ca. 1925 viser feltet med Matthæusfiguren – dog uden vinger. Fotoet er optaget i Løgumkloster inden indsendelse til museet. Sammenlignes denne figur med den nuværende Matthæusfigur i det nedre korsendefelt, er ligheden så slående, at man må regne med, at det er den samme figur – dog tilføjet bl.a. vinger ved restaureringen. Den lille figur er altså blevet genanvendt ved rekonstruktion af krucifikset.

Sammenligner man de nuværende endefelter på korsarmene med tilsvarende forstørrelser af et fotografi fra 1895 af krucifikset, synes okse  og løvefigurerne at være de samme. Det er således muligt, at det vandrette korstræ er originalt.
En nærmere undersøgelse af det bevarede korsendefelt har vist, at den side, som vendte mod vest var bemalet med røde og grønne cirkelbuer omkring aftrykket efter Matthæusfiguren. Buerne i hjørnerne havde sølvblade på cinnoberfarvet bund.

Også fladen mod øst viste sig dekoreret. En Markus løve udført med sorte konturlinier og udfyldt med guldfarvet sølv på blå bund. Løven er omgivet af elegante cirkelslag: en storcirkel omslutter en rød bundfarve, hvorpå et firpas med guldfarvet sølv er malet.

Tekniske og kunstneriske detaljer, der er påvist ved undersøgelse af det bevarede korsendefelt, viser, at krucifikset er fremstillet inden for samme værkstedskreds som alterbordsforsiden (på Nationalmuseet, foto i klostret), relikvieskabet (korets nordside) og celebrantstolen (korets sydside). Disse genstande blev sandsynligvis anskaffet til kirken i forbindelse med kirkebyggeriets afslutning omkr. 1325.

Korstræet har i sin oprindelige form været dobbeltsidigt dekoreret. Den side, som vendte mod øst, mod munkene, har på korsenderne haft malede evangelistsymboler indfattet i malede firpas.
Midten af korstræet har haft en lodret aflang plade, hvoraf en del ses på gamle fotos. På pladen må der have været en afbildning, enten malet eller skulptureret, af den korsfæstede Jesus eller af Jomfru Maria.
Med sin størrelse føjer Løgumklosterkrucifikset sig ind i en lille række af eksklusive dobbeltsidigt dekorerede monumentalkrucifikser fra cistercienserkirker, bl.a. Loccum, Doberan og Sorø.

Litteratur:
Nyborg, Ebbe (1990): Det gamle Sorø krucifiks. Et forsøg på at indkredse cisterciensiske traditioner for udformningen af monumentale krucifikser. Konsthistorisk tidskrift, Årgång LIX, 1990, s. 88 113.

Fotos og tegning: Ivar Hertzsprung, Mikkel Scharff, Povl Søndergaard.

I.N.R.I. er begyndelsesbogstaverne i den latinske indskrift med ordene Iesus Nazarenus Rex Iudaeorum (Jesus fra Nazaret, jødernes konge), som Pilatus skrev og lod sætte på korset (Joh. 19, 19).

Evangelistsymbolerne
Det er en meget gammel kirkelig tradition at symbolisere Det Nye Testamentes fire evangelieforfattere med vingede væsener, som egentlig har deres oprindelse i profeten Ezekiels vision med fire vingede væsener, der vogter Herrens trone, og som hver har fire ansigter: fortil som et menneske, til højre som en løve, til venstre som en okse, bagtil som en ørn (Ez. 1,5 ff). I Johannes’ Åbenbaring (4,6 ff) omtales fire vingede væsener, der omgiver Guds trone: løve, okse, menneske og ørn.

Et menneske er symbolet på Matthæus, som begynder sit evangelium med en opregning af Jesu stamtavle, hvilket kan udlægges som menneskets oprindelse. Markus løven stammer fra begyndelsen af Markus evangeliet, hvor det fortælles, at Jesus i 40 dage i ørkenen levede blandt dyrene, heriblandt løven. Lukas oksen afledes af beretningen i Lukas evangeliets begyndelse om præsten Zakarias (Johannes Døbers far), der stod for ofring i Jerusalems tempel af dyr, repræsenteret ved oksen. Johannes ørnen skriver sig fra indledningen til Johannes evangeliet, hvis ophøjede sprogbrug fører tanken hen på en ørneflugt.
Niels T. Sterum

Emner der beskriver bøger af Niels Sterum

Løgum – kloster, slot og by

Om kirkebladet
Info om uddeling af kirkebladet og adgang til tidligere numre i Pdf-form
Levende Kulturarv
Levende Kulturarv - Lebendiges Kulturerbe - A Living Cultural Heritage
Velkommen - Willkommen - Welcome