Løgumkloster Kirke og Sogn

Lektoriet i Løgum Klosterkirke

Lektoriet i Løgum klosterkirke Tekst Niels T. Sterum / Foto Povl Søndergaard

Orgelpulpituret i kirkens nordre korsarm er forsynet med et brystningspanel af egetræ, hvorpå er monteret udskårne figurer: Kristus og de 12 apostle. Dette panel fra omkr. år 1500 er en rest af en skranke, som i klostertiden fandtes på tværs af skibet og som adskilte munkenes østlige del af kirken fra lægbrødrenes vestlige del. I en synsforretning fra 1706 er det nævnt, at ”et lectorium, hvorpå Kristus og de 12 apostle” står tværs over skibet. Et lektorium, også kaldet en læsetribune, er en opbygning med en platform eller en tribune, der tjente forskellige formål. Herfra blev tekster læst eller sunget i vekselvirkning med gejstligheden i koret. På lektoriet kunne der i den senere middelalder også være plads til et orgel. Aktiviteterne på lektoriet var primært rettet mod gejstligheden i øst. Sjældnere – og mest sent i middelalderen – blev der holdt prædiken herfra rettet mod lægfolk i vest, ligesom vigtige meddelelser kunne gives fra lektoriet, f.eks. domme eller kundgørelse af bispevalg. Lektoriet var også fremvisningssted for relikvier og scene for dele af kirkespil.

I 1776 var panelet ophængt på syd væggen i koret, og i 1844/45 blev det monteret i nordre korsarm som brystning for et pulpitur med bænke uden rygstød til kirkegængere. Funktionen som orgelpulpitur skriver sig fra ca. 1925.

Brystningen er inddelt i 13 felter med udskårne figurer: Kristus og de 12 apostle. Kristus-figuren er 90 cm høj, apostelfigurerne omkr. 80 cm høje. Alle figurer er med flad bagside, der er monteret på panelet med kramper. Hver enkelt figur står på en konsol og er anbragt i et felt indrammet af profilerede lister. Felterne er adskilte ved gotiske spirsøjler. Yderst i hver side af panelet findes et felt uden figurer.

Panelet fremstår i dag afrenset uden farvelægning, men figurerne har tidligere fremtrådt i stærke farver. En opfriskning af farverne er nævnt allerede i 1797. Broget bemaling er fremhævet i 1881. Kristus-figuren har haft en forgyldt baggrund, mens de øvrige figurer antagelig altid kun har haft umalet træ som baggrund.

Under hvert figurfelt findes en løs plade med navn indskåret med gotiske minuskler. Navnet skulle identificere den tilhørende figur, men pladerne er blevet forbyttede i tidens løb, sådan at identifikationen af figurerne ikke kan ske uden problemer. Traditionelt er apostlene kendetegnet ved bestemte genstande (f.eks. er Peter kendetegnet ved nøgle), men disse genstande, kaldet attributter, er også blevet forbyttede eller er gået til / blevet forandrede i tidens løb, sådan at der heller ikke i denne henseende er sikker vejledning om figurernes identitet. Imidlertid findes figurerne i dag i den oprindelige rækkefølge, og ved hjælp af gamle fotografier kan man nå til et nogenlunde sikkert svar på spørgsmålet: hvem er hvem? Fra venstre mod højre drejer det sig om ①Bartholomæus, ②Filip (?), ③Thomas (?), ④Jakob den Yngre, ⑤Johannes Evangelist, ⑥Peter, (ikke nummereret) Kristus (med højre hånd løftet til velsignelse og med rigsæble i venstre hånd), ⑦Paulus, ⑧Jakob den Ældre, ⑨Andreas (?), ⑩Matthæus, ⑪Judas Thaddæus, ⑫Matthias. I forhold til den ’sædvanlige’ apostelrække nævnt i biblen er Simon Zelotes gledet ud og er blevet erstattet med Paulus. Apostlene er omtalt i mere varierede legender og med flere attributter, end det er muligt at nævne her.

Kristus

Centralt i panelet er Kristusfiguren, stående som verdensherskeren, med korsglorie, højre hånd løftet til velsignelse, i venstre hånd det korsprydede rigsæble.

Nr 1 Med Bartholomaeus

(1) Bartholomæus [med kniv, oprindeligt skaft, nyt blad]: en legende fortæller, at han missionerede i Indien, Arabien, Mesopotamien og Armenien. Han blev for sin tro flået levende, korsfæstet og halshugget. Hans attribut er kniven, som han blev flået med. Han er slagternes og skindarbejdernes skytshelgen.

Nr 2 Filip

(2) Filip? [med ny stav, Jakob den Yngres attribut]: han prædikede i Lilleasien og Skythien. Han kristnede hustruen til den hedenske prokonsul i Hierapolis (nuværende Pamukkale) i Tyrkiet. I vrede over dette lod prokonsulen ham torturere og korsfæste med hovedet nedad. Han vises med et latinsk kors eller ofte med et T-kors. Skytshelgen for bl.a. konditorer og kræmmere.


Nr 3 Thomas

(3) Thomas? [med ny hellebardlignende genstand]: iflg. legenderne missionerede han i Irak, Iran og Indien. Han blev kendt som kirkebygger; deraf hans attribut bygmestervinklen. Han led martyrdøden, da fire soldater gennemborede ham med deres lanser. Han er skytshelgen for bl.a. arkitekter, murere og tømrere.


Nr 4 Jakob Den Yngre

(4) Jakob den Yngre [med nyt spyd]: iflg. en legende missionerede han i Ægypten. Han blev biskop af Jerusalem og blev som kristen anklaget af ypperstepræsten og stillet for det jødiske øverste råd. Han nægtede at afsværge den kristne tro og blev da dømt til døden. Han blev styrtet ned fra templets mur og endeligt dræbt med en valkestok, som er hans kendetegn. Skytshelgen for bl.a. garvere og hattemagere.


Nr 5 Johannes Evangelist

(5) Johannes Evangelist [med oprindeligt bæger]: den discipel som Herren elskede. Han afbildes som en ung skægløs mand. Han blev ikke martyr, men døde i en meget høj alder. Iflg. legenden blev han tvunget til at drikke et bæger med gift, men ved at slå korsets tegn over bægeret drev han giften ud. Derfor ses ofte en giftslange sno sig ud af et bæger, som sammen med slangen er hans attribut. Skytshelgen for bl.a. billedhuggere, malere og forfattere.


Nr 6 Peter Simon Peter

(6) Peter (Simon Peter) [med ny nøgle]: hans attribut er én eller to nøgler, der henviser til, at Jesus lovede Peter Himmerigets nøgler. Iflg. legender blev han korsfæstet i Rom under kejser Neros kristenforfølgelser – efter eget ønske med hovedet nedad, fordi han følte sig uværdig til at blive korsfæstet på samme måde som Kristus. Skytshelgen for bl.a. fiskere, urmagere og pottemagere.

 

Nr 7 Paulus

(7) Paulus [med sværd, oprindeligt hæfte, ny klinge]: hans navn var oprindeligt Saulus, og han forfulgte de første kristne. Han blev omvendt, da den genopstandne Kristus viste sig for ham i et syn. Han var altså ikke blandt de 12 disciple, som Jesus valgte til apostle. Selv om han kom ind i apostelrækken senere end de øvrige, fik han høj status som Roms værnehelgen sammen med Peter. Han menes at være forfatter til tretten breve i Det ny Testamente. Efter omfattende missionsrejser til Cypern, Kreta, Lilleasien og Grækenland led han iflg. legender martyrdøden i Rom ved halshugning med sværd under kejser Neros kristenforfølgelser. Derfor er sværdet hans attribut. Skytshelgen for bl.a. vævere og kurvemagere.


Nr 8 Jakob Den Ældre

(8) Jakob den Ældre [med ny stav]: iflg. Apostlenes Gerninger blev han henrettet med sværd på Herodes’ ordre. Iflg. en legende blev hans lig sejlet til Nordspanien, hvor hans grav i Santiago de Compostela blev et af middelalderens vigtigste pilgrimsmål. Han afbildes som pilgrim med stav, rejsetaske i rem over skulderen og muslingeskal syet på hatten eller tasken. Hans attribut er muslingeskallen. Baggrunden for denne attribut er uklar. En legende fortæller, at en ridder faldt i havet med sin hest, da båden med Jakobs lig sejlede forbi, og da Jakobs kraft reddede ham op af vandet, var han helt dækket af muslingeskaller. Hans navn på dansk var Skt. Ib, og skallen kaldes en Ibsskal. Han er bl.a. pilgrimmenes og apotekernes skytshelgen.


Nr 9 Andreas

(9) Andreas? [med ny bygmestervinkel, Thomas’ attribut]: legenden beretter om hans mission i Lilleasien, Grækenland og Donaulandene. Han led martyrdøden i Grækenland, hvor han blev korsfæstet. Ifølge traditionen var hans kors et X-formet kors, Andreaskorset. Dette karakteristiske kors er hans attribut. Han er bl.a. fiskernes og sejlmagernes skytshelgen.


Nr 10 Matthaeus Evangelist

(10) Matthæus Evangelist [med sværd, oprindeligt hæfte, ny klinge]: han var tolder, før han blev discipel, og derfor kan en pengepung eller et regnebræt optræde som hans attribut, men også hellebard eller økse kan forekomme som attribut. Afbildes ofte skægløs og præsteklædt. Oftest er hans attribut et sværd, idet den mest udbredte legende fortæller om hans henrettelse med sværd. Skytshelgen for bl.a. bogholdere.


Nr 11 Judas Thaddaeus

(11) Judas Thaddæus [med oprindelig kølle]: iflg. legenderne missionerede han først i Armenien sammen med Bartholomæus og senere i Mesopotamien sammen med Simon Zelotes. Han led sammen med Simon martyrdøden. Han blev dræbt med en kølle, Simon med en sav. Han fremstilles oftest med køllen som attribut, dog ses han også med hellebard, spyd, økse, sværd eller sten, en sjælden gang med bygmestervinkel. Han påkaldes i særligt umulige situationer. Skytshelgen for bl.a. politifolk og sygehusarbejdere.


Nr 12 Matthias

(12) Matthias [med ny sav, Simon Zelotes’ attribut] han var den discipel, der blev valgt af de øvrige disciple til at efterfølge Judas Iskariot (som forrådte Kristus). Han udbredte Kristi lære i Judæa, og han led martyrdøden ved stening og halshugning foran templet i Jerusalem. Hans attribut er oftest øksen (sjældent sværdet, hellebarden eller spyddet), hvormed han blev dræbt. Skytshelgen for bl.a. smede og skræddere.

 

Som nævnt var panelet en del af lektoriet, som fandtes i middelalderens kloster- og domkirker. Den hævede platform havde rækværker både mod øst og mod vest. Løgumkloster-panelet er netop et sådant rækværk med figurerne vendt mod vest. Under platformen var der en skærmvæg af træ eller mur med åbninger, som til en vis grad tillod lægbrødre/lægfolk at følge med i munkenes gudstjeneste. Der kunne være to eller tre døråbninger i skærmvæggen, som i andre tilfælde kunne bestå af et delvis gennemsigtigt gitterværk. Over platformen fandtes det store lægmandskrucifiks (som i Løgumkloster nu står højt hævet på bjælken mellem korsskæring og kor, se kirkeblad nr. 19), og på kirkegulvet ved vestsiden af skærmvæggen stod et alter, hvor gudstjenester for lægfolk blev forrettet. Dette alter, kaldet ”helligkorsaltret”, er bevidnet i Løgumkloster gennem en kilde fra 1510. Sandsynligvis var skærmvæggen i Løgumkloster på tværs midt i skibet.

Det syn, der omkring år 1500 mødte en kirkegænger, som trådte ind i kirken fra vest, gjorde indtryk først og fremmest gennem det vældige mere end 5 meter høje kors med den korsfæstede Kristus, som gennem sin død havde ofret sig for menneskenes frelse. Under dette billede strakte sig i mere end 8 meters bredde apostelrækken med Kristus i midten. Blandt apostlene kunne de fleste kirkegængere finde deres personlige skytshelgen, som de kunne rette en bøn til, mens de ventede på den hellige messes begyndelse ved helligkorsaltret.

Emner der beskriver bøger af Niels Sterum

Læs mere om orglet her!

 

Monumentalkrucifikset i Løgumkloster kirke
Af Niels T. Sterum
Løgumkloster kirkes prædikestol med lydhimmel
- en hilsen fra ca. 1580, men mest fra 1923
Døbefonten
i Løgumkloster Kirke