Løgumkloster Kirke og Sogn

Korstolene i Løgumkloster kirke

Tekst Niels T. Sterum

Munkestol
Den nordlige række korstole.
Foto Povl Søndergaard.

 

 

Den (måske) vigtigste opgave for munkene i middelalderens cistercienserkloster i Løgum var den daglige tjeneste for Gud, (latin opus dei, arbejde for Gud), som udførtes i klosterkirken med otte tidebønner, en om natten og syv om dagen. Munkene havde deres plads i højryggede korstole, også kaldet munkestole. Under en stor del af de mange (og ofte lange) gudstjenester stod munkene op, og til lettelse under disse anstrengende stående tjenester var korstolene i tidens løb blevet udviklet med høje armlæn til støtte for underarmene og en konsol (latin misericordia, barmhjertighed) på undersiden af klapsædet; når sædet var klappet op, kunne konsollen fungere som et usynligt sæde.

I kirkens kapeller nærmest koret og korsskæringen står resterne af klostrets korstole, udført i egetræ uden bemaling. Der er fem stole i række i det nordlige kapel og fire stole i række i det sydlige kapel. For hver ende af disse rækker er høje gavle, og de enkelte stole er adskilt med mellemvanger. Sammen med andre nu forsvundne korstole var de bevarede ni stole opstillet i to L-formede grupper overfor hinanden. Hver gruppe bestod af en lang øst-vest orienteret række med en kort nord-syd orienteret række placeret ved vestenden af den lange række. Stolene var anbragt i korsskæringen og første halvfag af skibet. På grund af de høje ryglæn har de to grupper af stole udgjort en markant barriere, der delvis omsluttede et område, hvor munkene havde deres plads under tidebønner og fælles messer. Det er dette område, som i middelaldertekster benævnes munkenes kor, heraf betegnelsen korstole. Området var helt åbent mod øst, mod altret – mod vest var en smal passage, der førte ind til et særskilt område for syge og svagelige munke, det såkaldte retrokor. Vest for dette kor fandtes lektoriet (se Kirkeblad nr. 27) og over dette det store krucifiks (se Kirkeblad nr. 19). Vest for lektoriet var lægfolks område til lægbrødre, tjenestefolk og gæster.

 

 

Plantegning 

En fortegnelse over stolestader fra 1681 opregner 38 stader i koret. Der er gode grunde til at antage, at her er tale om den samlede bestand af middelalderlige korstole, og antagelig har stolene i middelalderen været fordelt med 19 stole i hver gruppe, 15 stole i de lange rækker, 4 stole i de korte rækker. Sandsynligvis har korstole og lektorium været placeret som vist på hosstående skitse.

Som nævnt var der 38 stolestader i koret i 1681. En synsforretning 1706 nævner blot ”I koret munkestole på begge sider”. I 1776 nævnes i ”Choret gamle Munke Stole”. Endnu i 1844 var der to rækker af stole i korsskæringen, en i nordsiden, en anden i sydsiden, begge i flugt med korets og midtskibets sidemure. Ved restaurering 1844/45 blev korstole flyttet ud i korsarmene under nyskabte pulpiturer. Her fandtes i begyndelsen af 1900-tallet 10 delvis intakte stole i søndre korsarm og rygpanel fra 10 andre stole i

nordre korsarm. Gavlene blev brugt parvis til dørstolper ved udgange under pulpiturerne. Ved restaurering i 1920’erne blev 9 stole anbragt på deres nuværende pladser.

Gavlene er smykket med udskårne figurer: Jomfru Maria med Jesusbarnet, Skt. Kristoffer med Kristus, Skt. Benedikt af Nursia med abbedstav og bogpose og Skt. Bernhard af Clairvaux med rosenkrans og højre hånd løftet til velsignelse. Under hver figur er udskåret et våbenskjold. Under Maria-figuren findes skjoldet for hertug Frederik af Slesvig-Holsten-Gottorp (1471-1533, senere kong Frederik I af Danmark 1523-1533). Under Skt. Kristoffer-figuren er skjoldet for hertug Frederiks første hustru Anna af Brandenburg (1487-1514, datter af kurfyrst Johan af Brandenburg). Våbenskjoldene for Frederik og Anna angiver stolenes datering. Stolene må være fremstillet mellem 1502, da Anna og Frederik blev gift, og 1514, hvor Anna døde. Om stolene var en gave fra hertugparret, eller om stolene blot blev forsynet med hertugparrets våben som et almindeligt respektfuldt middel til at angive en datering, kan ikke afgøres med sikkerhed. Mest sandsynligt er det vel, at hertugparret skænkede korstolene til klostret.

Hertugparret skænkede i 1509 lignende korstole (endnu bevarede) til kirken ved augustinerklostret i Bordesholm (Holsten). Ved sammenligning med stolene dér kan det sandsynliggøres, at gavlene med Frederiks og Annas våben var anbragt nærmest altret for enden af den sydlige lange stolerække henholdsvis den nordlige række. Benedikt og Bernhard var da anbragt over for hinanden i den smalle passage mellem munkekoret og retrokoret for enden af den nordlige korte række (Benedikt) henholdsvis den sydlige række (Bernhard).

Frederiks våben er firdelt med et hjerteskjold, der viser de oldenborgske bjælker (tre mod normalt to). Øverst ses til venstre den norske løve og til højre de to slesvigske løver. Forneden er til venstre den holstenske nælde og til højre Stormarns svane med krone om halsen.

Annas våben er også firdelt med et hjerteskjold, hvor ørnen repræsenterer markgrevskabet Brandenburg. Foroven ses til venstre en vinget grif, som repræsenterer hertugdømmet Pommern, og til højre en løve, der symboliserer borggrevskabet Nürnberg. Nederst ses til venstre en løve (uden bagben, anbragt på murtinde), der henviser til fyrstendømmet Rügen, og til højre et firdelt felt, der henviser til grevskabet Hohenzollern.

Skjoldet under Benedikt har et ligearmet kors, et Skt. Georgskors (et af benediktinerordenens emblemer). Under Bernhard er et skjold med en skakternet vandret bjælke, der krydses af en lodret stav mellem to rygvendte buer (en variant af en skakternet skrå bjælke, Clairvaux-klostrets våben).

Gavlenes ydersider afsluttes foroven med en spidsbue, der omslutter et elegant udskåret rankeværk, mens et trefliget tidselblad ses uden for buen. Gavlenes indersider er ornamenteret som spidsbuede tredelte vinduer med stavværk øverst, hvor det trefligede blad ses gentaget. Ved restaurering 1844/45 og 1925 er gavlene med Maria og Kristoffer blevet fornyede i de øverste dele, mens gavlene med Benedikt og Bernhard er originale. Også baldakinerne er nye tilsætninger (fra 1844/45).

Mellem de enkelte stole er vanger, som bærer det gennemgående dobbeltkelede ryg- og armlæn. Vangerne har små ottekantede søjler foroven og forneden, og derimellem en profileret forkant, som opadtil griber om en kugle.

De følgende fotos er optaget ca. 1920. Ukendt fotograf. (Lokalhistorisk Arkiv, Løgumkloster).

 

Ny3

 

 

Ny13

 

Ny10

 

 Ny13 

 De følgende fotos er optaget i 2020. Povl Søndergaard.

Jomfru Maria       

Jomfru Maria Med Jesusbarnet

 

 Jomfru Maria, Jesu moder. Maria afbildes hyppigst som stående med Jesusbarnet på armen eller som siddende med barnet på skødet. Sjældnere ses Maria på baggrund af en strålekrans og stående på måneseglen; Maria kaldes da Den apokalyptiske Madonna (Jomfru Maria fremstillet som kvinden i Åb. 12,1: ”en kvinde med solen som klædebon og månen under sine fødder og en krans af tolv stjerner om sit hoved”). Alle cistercienserklostre – også Løgum Kloster – var indviet til Jomfru Maria.

 

Ansigt

  Hertuginde Annas ”Vaaben ”

 Hertug Frederiks våben

 

Skt Kristoffer         

 Jesusbarnet Paa Skulderen

 

 Skt. Kristoffer (Christoforus), hans navn betyder ”Kristusbærer”. Legenderne fortæller om kæmpen, der kun ville tjene den mægtigste herre, som han mødte i form af et barn, der skulle bæres over en flod. Undervejs blev barnet tungere og tungere, og Kristoffer var lige ved at drukne under byrden. Da de med besvær var kommet i land, åbenbaredes det, at barnet var Kristus, og som tegn herpå sprang Kristoffers stav i blomst og bar frugt. Han afbildes som en kæmpe med stav og med Jesusbarnet på skulderen. Staven kan være med rødder og blade som et træ. Han påkaldes som værn mod død uden det sidste sakramente.

 Taske

 

Hertuginde Annas ”Vaaben ”  

 Hertuginde Annas våben

 

Skt Benedikt Af Nursia

  Skt Benedikt Af Nursia Ansigt

 Skt. Benedikt af Nursia, c.480-547, abbed i Montecassino-klostret mellem Rom og Napoli. Dette kloster grundlagde Benedikt i 529, og her formulerede han sin klosterregel med lige vægt på gudstjeneste, læsning og arbejde. Benedikts regel blev grundlaget for klosterlivet i Vesterlandet, hvorfor han også kaldes ”Munkefaderen Benedikt”. Han afbildes iført sort munkekutte og med abbedstav og regelbog i posebind. Hans hovedbeklædning, en slags baret, betegner ham som ”lærer” i vid forstand.

  Regelbog I Posebind

  Skt Benedikts ”Vaaben”

 Skt. Benedikts ”våben”

 

Bernhard Af Clairvaux    

  Skt Bernhard Af Clairvaux Ansigt

 

 Skt. Bernhard af Clairvaux, cisterciensermunk og -abbed, 1090-1153. Han stammede fra en adelsfamilie i Burgund (Østfrankrig). Ifølge legenden blev han sammen med mere end 30 venner og slægtninge optaget i Cîteaux-klostret i 1113. Allerede to år efter blev han abbed i Clairvaux, en post som han beklædte resten af sit liv 1115-1153. Han blev en særdeles fremtrædende skikkelse i cistercienserordenen. Han blev helgenkåret i 1174. Han afbildes oftest i cisterciensernes hvide dragt, sjældnere – som her – i mørk munkekutte, med rosenkrans og hånden løftet til velsignelse. Her tillige med baret der viser ham som ”lærer”.

  Bernhard Af Clairvaux Haandjpg

 

 

  Skt Bernhards ”Vaaben”

Skt. Bernhards ”våben”

 

 Korstole Bordesholm

Korstole, Bordesholm. Nordre række set fra øst. Foto 2017 NTS.

 

Korstolene, som i dag henstår temmelig upåagtet i sidekapellerne, var i klostertiden dele af kirkens største inventar. Med en højde på ca. 3,80 m og udstrækning i fladen på ca. 11,25 x 8 = 90 m2 har det samlede arrangement af stole udgjort en overordentlig dominerende struktur, der i udpræget grad ”har vendt ryggen” mod korsarmene, sideskibene og vestdelen af hovedskibet.

Hvordan denne bagside af stolene har været udformet, ved man ikke. Den har sikkert været en rå og usminket snedkerkonstruktion, som var beregnet til at skulle stå op mod skrankemure, der adskilte hovedskibet fra korsarme og sideskibe. Mod vest har en finere behandling været påkrævet, idet her (antageligt) har stået altre, et på hver side af den smalle åbning mellem munkekor og retrokor. Fra nogle kirker er det kendt, at bagsiden kunne være beklædt med brædder bemalet med en diskret planteornamentik. Andre steder har man behængt bagsiden med tæpper eller andre former for tekstil.

Til korstolenes forside hørte lave læsepulte, som ikke mere eksisterer i Løgumkloster. De bevarede læsepulte i klosterkirken i Bordesholm formidler et indtryk af de tidligere forhold i Løgumkloster.

 

Niels T. Sterum

Nils G. Bartholdy takkes for hjælp vedr. våbenskjoldene.

Litteratur: Danmarks Kirker, Bd. 21 (Tønder amt), s. 1116-1118.

Red. Povl Søndergaard.

Niels T. Sterum

Emner der beskriver bøger af Niels T. Sterum

 

 

 

Levende Kulturarv
Levende Kulturarv - Lebendiges Kulturerbe - A Living Cultural Heritage
Europæiske cistercienserklostre
”Det Europæiske Forbund af Cisterciensiske Klostre og Klostersteder”.
Om kirkebladet
Info om uddeling af kirkebladet og adgang til tidligere numre i Pdf-form