Løgumkloster Kirke og Sogn

Rundgang i kirken

Plan1

A. Hovedindgang med forhald, såkaldt ”Dødeport”
B. Lægbrødrenes dør
C. Måske ældste indgang til kirken
D. Sakristi indgangsdør til kirken
E. Processionsdøren til klostergang
F. Slottet

  

1: Døbefont
2: Altertavle (1475-1500)
3: Relikvieskab (1325)
4: Sakramentskab
5: Celebrantstol (1325)
5a: Helligkorsgruppe i korbuen (1325)
6: Munkestole i nordre sideskib (1502)
7: Orgel (1969) med pulpitur (1510)
8: Kapel i nordre sideskib – med piscina
9: Mindetavle fra 1. verdenskrig
10: Lægbrødredøren 
11: Træskulptur af ”Anna Selvtredje” (1475)
12: Hovedskibets vestvæg med gotiske vinduer
13: Træskulptur ”Pieta” (1500)
14: Prædikestol (1580)
15: Kalkmaleri af Skt. Jørgen (1475)
16: Kalkmaleri af Marialiljen (1325)
17: Kalkmaleri af hoved på hvælvingbues midte
18: Processionsdøren (Dronningedøren)
19: Munketrappe eller ”Nattrappen”
20: Depotrum under trappen. På væggen: Lille skulptur af Jakob den Ældre (1475)
21: Skt. Bernhard eller Skt. Bennedikt (1475)
22: Kristus som 2Smentensmanden” (1475)
23-24: Tidligere placering af Helligkorskrucifiks 5a.
25: Munkestole i søndre sideskib (1500)

 

 Vi begynder ved:

(1) Døbefonten 

(fra 1704) i korsskæringens syd-øst-hjørne. Udskåret i barokstil. Sydtysk dåbsfad fra 1550-75. Meget smuk dåbshimmel formet som en rigt udskåret baldakin, hvori Jesu dåb kan ses. Dåbshimlen kunne oprindeligt hejses ned over dåbsfadet og lukke som et låg for at hindre uretmæssig brug af dåbsvandet.

I munkenes tid har der selvsagt ikke været døbefont i kirken.

(2) Altertavlen

Altertavle

En fløjaltertavle fra slutningen af 1400- tallet. Stod i middelalderen i Jerne kirke, hvorfra den blev hentet i 1925 og grundigt restaureret. I midtfeltet ses Gud-fader med sin lidende søn (såkaldt Nådestol). 

T.v. den himmelkronede Maria med barnet. T.h. Biskop Martin af Tours (givet navn til Mortensdag). I sidefløjene ses apostlene. På altret har der formentlig oprindeligt kun stået et krucifiks.

(3) Relikvieskabet 

Relivikeskab

(Ca. 1325) er muret ind i korets nordvæg. Enestående i Danmark. Sindrig låsemekanisme t.h. for skabet. Restaureret. 16 små rum, oprindeligt med relikvier, der henførte til helgenerne på fløjene. Mange har navn skrevet over billedet.

(4) Sakramentskab 

I nordvæggen ud for altret.

(5) Celebrantstol til højre i koret

CelebrantstolCelebrantstol 2Jpg

Fra ca. 1325. Klapsæder med konsol, misericordia: barmhjertighed. Billedet i midterste gavltrekant er delvis nymalet: Kristus løfter Marias sjæl til himlen. Efter middelalderlig overlevering skal flere abbeder og biskopper være gravlagt i koret.
(5a) I korbuen ses en helligkorsgruppe bestående af et stort krucifiks fra o. 1325 og Maria – og Johannesfigurer fra o. 1925. Krucifikset har formodentlig i middelalderen været placeret over et helligkorsalter mellem pillerne
(23 og 24).

(6) Munkestolene

I nordre og søndre sidekapel ses Munkestolene med henholdsvis 5 og 4 sæder, udført mellem 1502-14. Relieffer på gavlene. 
Munkestolene stor på deres oprindelige plads i korsskæringen indtil 1844.

(7) Orgel 

Orglet 1

I nordre korsarm.

Orgel fra 1969 og udvidet 2015. 47 stemmer.

Marcussen & Søn, Aabenraa. Pulpituret fra begyndelsen af 1500-tallet. Figurer af apostlene og med Kristus i midten. Måske har pulpituret oprindeligt haft sin plads i skibet som afslutning på munkekoret. 

Disposition

(8) Kapel 

I nordre sideskib. Her stod i middelalderen et alter. Ved højre sidepille en kumme (piscina) muret af glaserede teglsten. Benyttet til afvaskning af de hellige kar.

(9) Mindetavle

I kapellet en mindetavle over faldne i 1. verdenskrig. Alle 67, danske som tyske, måtte dø for samme kejser; men på mindestenen er de adskilte efter sindelag. Ifølge indskriften døde de tysksindede for "hjemstavn og arne", de dansksindede var "tro indtil døden mod pligtens tunge lod". I kapellet står en ligbåre fra 1705.

(10) Lægbrødredøren

For enden af nordre sideskib. Benyttet af lægbrødre, der boede i klostrets vestfløj, adskilt fra munkene.

(11 + 13) Træskulpturer

Formentlig tidligere alterbilleder, er opsat på hovedskibets 2 piller vest i kirken: Anna Selvtredje (11) fra slutningen af 1400-tallet. Forestiller Anna, Marias mor, Maria og Jesusbarnet. 
På den søndre pille en "Pieta" (13), Maria med den døde Jesus (1500-25).

¨Bænke

(12) Hovedskibets vestvæg.

Herfra storslået syn op gennem kirken mod koret. I vestvæggen 12 nicher fordelt over hele væggen. Stor dekorativ virkning. Måske anvendt som rum til helgenfigurer.

(14) Prædikestolen

PraedikestolPraedikestol 2

Et Tønder arbejde fra o. 1580. Relieffer af dyderne. Indskrifter på latin. Opgangen til prædikestolen er fra 1923 (Kong Chr. X`s og Dronning Alexandrines initialer over døren). Trærelieffet af rigsvåbnet på pillen mellem lydhimlen og prædikestolen er fra 1951, skåret af Martinus Sørensen. Kirkens nuværende stolestader er fra 1844. Spidsgavlene dog fra sidste restaurering.

(15) Kalkmaleri af Skt. Jørgen (Skt. Georg)

- der dræber dragen, ses på næstsidste pille i søndre sideskib. I klostrets tid stod her formodentlig et Skt. Jørgens-alter.

(16) Et kalkmaleri

Af den franske lilje ses på hovedskibets nordre væg oppe mellem to vinduer. Oprindeligt et Jomfru-Maria-symbol (Marieliljen), kendt fra våbnet i cisterciensernes moderkloster Citeaux i Frankrig. Som alle cistercienserkirker er også denne kirke indviet til Jomfru Maria.

(17) Et lille Kalkmaleri

Et hoved, på vestlige hvælvingbues midte ud mod vestvæggen. Udsmykning med kalkmalerier var mod cistercienserordenens regler, medmindre de havde en liturgisk eller symbolsk funktion. Måske tog man det ikke så strengt i Løgum Kloster. Der var langt til ordenens centrum.

(18) Processionsdøren

I søndre kirkeskib fører til klostrets korsgang. I klostrets tid gik munkene i procession med helgenbilleder og bannere fra korsgangen gennem denne dør ind i kirken.

(19) Munketrappen t.h. i søndre korsarm

Nattrappen

 

Også kaldet "nattrappen", fører fra dormitoriet, munkenes sovesal, ned i kirken. Brugtes om natten, når munkene skulle til nattens tidebøn i kirken. Trappen blev fjernet o. 1845, men genopført ved restaureringen i 1920`erne på grundlag af sikre spor. Samme type trappe findes i mange cistercienserkirker, bl.a. i Fontenay og Sorø.

(20) Under trappen et depotrum

Måske til klostrets bøger. På muren ved døren til depotrummet ses en skulptur af Jacob den Ældre, en af Jesu apostle. Fra sidste halvdel af 1400-tallet. En rest af større fløjaltertavle, nu med nyere bagklædning.

(21) I korsarmens sydvæg

En stor rundbuet niche og en dør ind til sakristiet. I nichen en træskulptur, muligvis Skt. Bernhard eller Skt. Bennedikt. Fra sidste halvdel af 1400-tallet.

(22) I sydøstre sidekapel

Lysglobe 2

Et muret sidealterbord fra sidste restaurering. 

T.v. en sidealter figur fra ca. 1510, Kristus som smertensmanden. Formodentlig fra den berømte Claus Bergs værksted. Bemærk syddøren i kapellet. Måske den ældste indgang til kirken, fra første byggeperiode.

Klosterbygningerne

Af det oprindelige centrale klosteranlæg (clausuren) eksisterer i dag foruden kirken kun ca. 2/3 af østfløjen, fra ca. 1250-75. Kraftigt restaureret af ark. H. Lønborg Jensen 1928-32 og igen i 1960`erne. 

Ved klostrets ophør efter reformationen blev alle bygninger stående til brug for den gottorpske hertug og for amtsforvaltningen. Større nedbrydninger i 1585, 1614 og 1718 og igen i 1844.

Østfløjen har siden reformationen haft en omtumlet tilværelse. Kapitelsalen har været anvendt til hestestald for byens garnision og til kostald. Sovesalen har været brugt som høloft, senere til arrest og til lejlighed for arrestforvareren. Arresten blev nedlagt så sent som i 1926.

Rundgang i klostret
Læs mere om klostrets historie og arkitektur her, og deltag i en rundgang i klostret.
Kirkens historie
Få mere at vide om kirkens historie og arkitektur her...