Løgumkloster Kirke og Sogn

Historie

Løgum Kloster - Locus Dei

Omkring 1173 kom de hvide munke, cistercienserne, til egnen omkring Brede Å for her at danne et kloster. Stedet var velvalgt: En landlig beliggenhed med mange vandløb og store skove. Her kunne de arbejde med landbrug, fiskeri og mølleri. I klosterhaven havde de lægeurter og nye grøntsager som persille, rabarber og gulerødder. Munkene kaldte stedet Locus Dei, Guds sted.

Cistercienserordenen stammede fra Burgund i Frankrig, hvor ordenens hovedkloster Citeaux ligger. Ordenen opstod som en fornyelsesbevægelse i den gamle Benediktinerorden. Ora et labora (bed og arbejd) blev atter virkelighed.

De mange bedestunder (tidebønner) og gudstjenester døgnet igennem vekslede med legemligt arbejde, som avede kødet. Klostersamfundet prægedes af beskeden levevis. Munkene var vegetarer og fuldstændig selvforsynende.

Munkene skulle iagttage andagtsfuld tavshed, også under legemligt arbejde. Kun ved tegn meddelte de sig til hinanden.

Bernhard -af -Clairvaux 

Ordenens udbredelse tog for alvor fart, da Bernhard i 11-hundredtallet blev abbed i Clairvaux. Der blev opført ca. 500 klostre i Europa, heraf 11 i Danmark.

Grundplanen for cisterciensernes klostre var overalt den samme: Et firefløjet klosterkompleks. Her med nordfløjen som kirke og østfløjen med bl. A. sovesal og kapitelsal. Sydfløjen rummede spisesal og køkken. I vestfløjen boede lægbrødrene, der havde ansvaret for den praktiske side af klostrets drift. Lægbrødrene, der bar brune dragter, havde ikke fuld munkeværdighed.

De fire fløje dannede en lukket indergård, korsgården. Langs fløjenes vægge var en overdækket gang, korsgangen eller processionsgangen.

Cistercienserne var landbrugere. Uden for klosterkomplekset lå stalde og lader, og hvad der ellers hører til et stort landbrug.
De første bygninger, munkene opførte i Løgum, var af træ. Ildebrande lagde dem hurtigt øde. Først i perioden fra 1225 op til omkring 1325 opføres kirke og kloster i tidens nye materiale, munkesten.

Munkene i Løgum Kloster fik støtte fra mange sider: Fra stormænd, fra Ribebisperne, fra kongemagten og som gaver for at afholde Sjælemesser.

Klostret blev efterhånden meget anset og rigt; men indtægterne blev ikke soldet op: Vejfarende kunne her finde husly. Godgørenhed over for trængende var en hellig pligt. 
Ved reformationen ejede klostret i Løgum 193 gårde, 4 kirker og adskillige møller i Sønderjylland og flere store huse i Ribe.

Reformationen

Klostret fik en levetid på næsten 400 år indtil reformationen, som indførtes i Danmark 1536.
Det første årti efter reformationen fik munkene lov til at blive i klostret, og først da abbeden døde i 1548 blev klostret endeligt nedlagt og siden drevet som et stort landbrugsgods.
Dets tilliggender blev til Løgumkloster Amt og fortsatte som sådan indtil 1867.
Kirken blev kun lejlighedsvis anvendt som kirke, indtil den 1739 blev sognekirke.

Slottet

Vest for og sammenbygget med kirken ligger Slottet. Denne smukke og stilrene renæssancebygning blev omkring 1585 bygget til jagtslot af hertug Adolf af Gottorp. Denne og andre bygninger, opført efter klostertiden, dannede sammen med klostrets bygninger et slotslignende anlæg med vandfyldte grave. Slottet blev senere sæde for amtsforvaltningen.
Fra 1717 til 1721 boede Salmedigteren H. A. Brorson på slottet. Han var huslærer for amtsforvalter Nicolai Clausens børn. Senere gifter han sig med den ene af døtrene.
1973 overtog kirkeministeriet Slottet til brug for præstehøjskole, efteruddannelsesinstitut for folkekirkens præster.

Kirken

IMG 3716

Opført ca. 1225 – 1325 i senromansk og tidlig gotisk byggestil. Det ses bedst på de rundbuede vinduer i østkoret bag alteret og på de høje, slanke spidsbuede vinduer i vestgavlen. Overgangen fra romansk til gotisk stil kan også iagttages i hovedskibet, hvor de første blændinger og vinduer er romanske og de efterfølgende gotiske.
Kirken er bygget af lokale byggematerialer. Munkestenene er fremstillet af ler fra Løgumbjerge, soklen af kampesten fra marker på egnen, og kalken er brændt af muslingeskaller fra Vadehavet.

Under udgravninger i 1975 – 76 opdagede man, at kirkens sideskibe hviler på fundamenter af tilskårne græstørv. Murene er ca. 7 m høje og 1 m tykke og står alligevel solidt på disse hidtil ukendte og enestående fundamenter.

Kirken er som de fleste cistercienserkirker indviet til Jomfru Maria. Hendes tegn, Marialiljen, sidder som kalkmaleri øverst på midtskibets nordvæg.

Cistercienserordenen havde strenge regler om prunkløshed i deres kirker. Murede tårne, kalkmalerier og malede vinduer tåltes ikke; men i tidens løb slækkedes dog på kravene.

Kirken har visse bygningsmæssige enkeltheder og stiltræk tilfælles med klostrene i Fontenay og Jouy i Frankrig og er nært beslægtet med cistercienserkirken i Sorø
Hårdhændet restaurering 1844 – 1845.
Stor restaurering 1913 – 1926 under ledelse først af den tyske arkitekt O. Aggeling og efter Genforeningen af arkitekt Harald Lønborg Jensen og C. M. Schmidt. Under den sidste restaurering blev et meget tykt hvidtelag fjernet, og kirkens indre står nu med sine rødbrune og glaserede sten.

Kirkens anvendelse

Munkene holdt dagligt flere messer ved højaltret og ved sidealtrene. Desuden 8 tidebønner, den ene om natten før daggry. Her anvendte munkene "nattrappen", der gik direkte fra munkenes sovesal (dormitoriet) og ned i kirken. 
Kirken var opdelt i en klerikal del for de præsteviede munke og en del for lægbrødrene. De præsteviede sad i koret og i korsskæringen på munkestole, der stod i kirkens længderetning mellem de store piller. 
Lægbrødrene havde den vestlige del af kirken med indgang i vestgavlen ad den lille dør.

Litteratur:

Olga Bartholdy:
Munkeliv i Løgum Kloster
Udgivet af Museet Holmen, 
3. udg. 1987. Mit einer deutschen Zusammenfassung

Jens Kr. Krarup:
Løgumkloster. Guide gennem historien og nutid. 
Udgivet af Løgumkloster Højskole, 1995

Jürgen A. Wissing:
Das Kloster Lügum im Rückblick. 
Udgivet af Museet Holmen, 2. udg. 1989.

Museet Holmen, Løgumkloster, 1996:
Løgumkloster kirke
Tekst og layout: Kurt Andersen
Fotos: Harald Nielsen, Helge Krempin, Lone Stidsen og Povl Søndergaard

Rundgang i kirken
Læs detaljer om kirken interiør og arkitektur her, og deltag i en rundgang i kirken.
Rundgang i klostret
Læs mere om klostrets historie og arkitektur her, og deltag i en rundgang i klostret.