Løgumkloster Kirke og Sogn

Døbefont

Løgumkloster kirkes døbefont med himmel - et festfyrværkeri fra baroktiden
af Niels T. Sterum


Fonten og dens himmel er fremstillet i 1704, skåret i blødt træ. Af stilmæssige grunde antages fremstillingen at være foregået på et snedkerværksted i Tønder, kaldet det ”Peter Petersen’ske værksted”.
I Tønder var der en lille række snedkere med navnet Peter Petersen, hvoraf Peter Petersen ”den Første” (sammen med maler Hans Schmidt) i 1623 lavede det monumentale sangerpulpitur i Tønder Kristkirke. Peter Petersen ”den Anden” (som aflagde ed som borger i Tønder i 1666) eller Peter Petersen ”den Tredje” (som aflagde borgereden i Tønder i 1693) er antagelig mester for font og himmel i Løgumkloster. Samme værksted leverede i 1703 en lignende døbefont med himmel til kirken i Fahretoft/Fartoft, ca. 25 km. syd for Tønder.


Forside Billede Blad Nr 26

De store, brede akantusblade, som var meget populære dekorationsdetaljer, præger både font og himmel. Bladene, mange med forgyldte spidser, skyder i vejret som fyrværkeriraketter. Den sekskantede fontekumme holdes oppe i strakte arme af tre velpolstrede englebørn, såkaldte putti. Mellem putti er pladsen fyldt med frugtbundter og brede, fligede akantusblade. Selve den profilerede fontefod og en del af gesimsen ved kummen er malet som imiteret sort marmor. Guldmaling er anvendt på en del af fodens profil, på puttis hår og lændeklæde, på frugtklaser, på akantusbladenes midtribbe og på kummens kant. Sammen er guld og grønt brugt på puttis stola. Akantusbladene er hvidgrå, og blå farve antyder en baggrund.
   
Putti Putti 2
Døbefonten med putti.  Døbefonten med akantus mellem to putti.

I fontekummen ligger et dåbsfad af messing, et sydtysk arbejde fra ca. 1575. I diameter måler fadet 51 cm. Motivet i midten er bebudelsen. Det er omgivet af to ringe med gotiske skrifttegn i tilfældig orden, inderst små bogstaver og yderst store bogstaver.

DaabsfadDåbsfad, messing, Sydtyskland ca. 1575.

 

Himmel

På undersiden af fontehimlens bund ses "Guds øje” i en trekant omgivet af en strålekrans. Dette motiv er siden baroktiden brugt som et symbol på den allestedsnærværende Gud. Trekanten står for treenigheden Faderen, Sønnen og Helligånden.

Guds OejeGuds øje

Den sekskantede fontehimmel har gesimser med akantusfriser forneden og over seks storbladede akantusbøjler. På hvert hjørne af nedre gesims står en engel med gyldent hår og gyldne vinger. To af englene, med røde gevandter, holder et skjold med indskrift med reliefversaler:
”MARC X V 14 Lasset die Kindlein zu mir kommen und wehret Ihnen nicht den solcher ist das Reich Gottes” (Mark. 10, 14. Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i; thi Guds rige hører sådanne til.)


IMG 7304Fontehimlens tekstskjold mellem engle i røde gevandter.

De øvrige fire engle, med blå lændeklæder, holder lidelsesredskaber (pæl, hammer, nagler, spyd). Mellem englene er foruden tekstskjoldet fem akantusdekorerede topstykker, heraf tre med røde muslingeskaller. Centralt mellem akantusbøjlerne står Johannes Døberen med korsstav, i færd med at døbe Jesus. Begge har gyldent hår og skæg og er hyllet i rødt klæde, Jesus med gyldent lændeklæde. 

IMG 7298  IMG 7299  IMG 7303
Topstykker med akantus, flankeret af engle med lidelsesredskaber.            Johannes Døberen og Jesus med fødderne i Jordanfloden.

På den øvre gesims, over frisen der bæres af akantusbøjlerne, er tre gennembrudte topstykker alternerende med tre våbenskjolde med navnene for giveren af fonten og hans to hustruer. Det drejer sig om ”Hinrich Stahl Ambtschreiber”, ”Barbara Elisabeth Stahlen” og ”Dorothea Stahlen Ao 1704”. Hinrich Stahl (1656-1730) var amtsskriver i to perioder, 1679-1684 og 1689-1713. Barbara Elisabeth var hans første hustru, Dorothea hans anden hustru. Som amtsskriver havde Hinrich Stahl tjenestebolig i Løgumkloster Slot, den lange bygning vest for kirken.

IMG 7300  IMG 7301  IMG 7302
Våbenskjoldene for Hinrich Stahl (t.v.), Barbara Elisabeth Stahlen (mf.) og Dorothea Stahlen (t.h.).

Øverst på fontehimlen findes, delvis skjult bag akantusblade, en blåmalet trækugle med en jernøsken. Hertil er fontehimlens ophæng fæstnet: en stålwire der er fastgjort i korsskæringshvælvingen.
Som font og himmel tager sig ud i dag, er det resultatet af restaureringer i 1844-45 og 1923. Ved førstnævnte restaurering blev de oprindelige farver overmalet, men ved sidste restaurering, der blev foretaget under ledelse af Niels Termansen, blev de oprindelige farver genskabt.

Billeder Povl Søndergaard.


 


 

 

Løgumkloster kirkes prædikestol med lydhimmel
- en hilsen fra ca. 1580, men mest fra 1923
Monumentalkrucifikset i Løgumkloster kirke
Af Niels T. Sterum
Levende Kulturarv
Levende Kulturarv - Lebendiges Kulturerbe - A Living Cultural Heritage