Løgumkloster Kirke og Sogn

Celebrantstolen

Celebrantstolen i Løgum klosterkirke

Tekst Niels T. Sterum      Foto Povl Søndergaard

 

Denne stol fra omkr. år 1325 var i klostertiden beregnet for den munk, som celebrerede messen, og hans to medhjælpere, diakonen og subdiakonen. Her kunne de sidde under dele af messen. Stolen, der er tilvirket af egetræ, er delvis sat ind i en niche i skrankemuren i korets sydvestlige arkade. Yderst mod nichens sider har stolen to lodrette gavle. Oprindeligt var der måske kun et klæde som bagvæg. Den nuværende bagklædning stammer fra en omfattende restaurering i 1925. Stolen menes at være på sin oprindelige plads.
Stolen har tre klapsæder, som på undersiden har en konsol til støtte for celebranterne i stående stilling. Konsollen har form som et halvt bladkapitæl. Sæderne er indbyrdes forbundne gennem et fælles ryg- og armlæn med tre buede udskæringer. Mellem bagkant af sæderne og bagkant af det fælles ryg- og armlæn findes plane rygstøtter. Midterste sæde er indrammet med lodrette vanger, som ved forkant øverst har små runde søjler med profilerede skaftringe, derunder udskårne menneskehoveder som håndstøtter og nederst små ottekantede søjler med skaftringe. Søjlebaserne og -kapitælerne har firesidet pyramideform med affasede sidekanter og kubisk plint og kubisk dækplade. Midterste sæde er også fremhævet med et særligt profileret og bemalet parti på armlænenes forkanter.

1 Celebrantstol   3 A Celebrantstol   5 Celebrantstol

Stolens front er formet som en tredelt arkade med fire runde søjler med skaftringe med tredelt profil (tre-rundstav som i tegldetaljer i kirkens østdel) og klokkeformede baser. Bladkapitælerne bærer sekskantede forlængelser, som krones med krabbedekorerede spir. Arkadens buer er spidse og indvendigt forsynede med fint udskårne bladranker. Sviklerne har cirkulære gennembrudte udskæringer. Over buerne er der trekantede gavle, hvoraf den midterste er nyindsat og nymalet i 1925 med motivet Kristus fører Jomfru Marias sjæl til himlen. De flankerende originale gavle har meget komplicerede gennembrudte udskæringer. Mellem buerne og trekantgavlene findes et firdelt bånd med skrå udskæringer nederst, derover en vandret profileret udskæring, derover et bånd med en malet vandret blomsterranke og derover atter en vandret frise med gennembrudte udskårne firpas. Bag gavlene er en langsgående tøndehvælving, udskåret af én egeplanke.
Stolens staffering stammer fra 1925, hvor en undersøgelse af farvelagene gav grundlag for en (mere eller mindre korrekt/detaljeret) rekonstruktion af de oprindelige farver. Forkant af vangerne mellem sæderne med små søjler og håndstøtter samt konsoller på sædernes underside er malede med grønne, gule, brune og røde farver. Vangernes sider, sæderne, ryglæn og armlæn står umalede, som oprindeligt. Arkadesøjlerne er grønne med røde skaftringe, og kapitælernes blade er skiftevis røde og grønne. Forlængelserne over kapitælerne er malede som tårne med murstensskifter og stavværksvinduer. Spirene, der stammer fra 1925, har murstensskifter og grønne krabber. Den midterste trekantgavl er som nævnt helt nymalet i 1925 (af restaurator Niels Termansen) ud fra meget sparsomme rester af et originalt maleri. De flankerende trekantgavle med snitværk var oprindeligt lysebrune, men er nu rødbrune. Stolens gavle er på indersiderne røde med sølvstjerner, og denne dekoration er gentaget på den nyindsatte bagklædning.


1 A Celebrantstol 4 Celebrantstol


Gavlene er i dag grønmalede på ydersiden, men her var oprindeligt ingen bemaling. Tøndehvælvet er malet med en lys, gulgrøn bundfarve, og med stregbundter i forskellige farver er hvælvet opdelt som tre krydshvælv. Stregbundter, der illuderer ribber i hvælvene, er ledsaget af malede blomster i skiftende rødt, grågrønt og brunt, svarende til den yderste streg i ribberne.
Undersøgelse i 1980’erne af et originalt fragment fra midterste gavltrekant med rester af original figurmaling har vist, at maleteknikken nøje svarer til forholdene ved triumfkrucifikset (se Kirkeblad nr. 19), relikvieskabet (i korets nordside) og alterbordsforsiden (fotostat i klosterfløjens ’bibliotek’). Af denne grund og på grund af stilistiske fællestræk er det sandsynligt, at alle fire genstande er tilvirket i samme værksted nogenlunde samtidigt. Disse genstande blev sandsynligvis anskaffet til kirken i forbindelse med kirkebyggeriets afslutning omkr. år 1325.
Litteratur: Danmarks Kirker, Bd. 21 (Tønder amt), s. 1111-1116. København 1957.

 

At udstille
Se hvordan du kan komme til at udstille i vores dormitorie og Glasgang, og hvilke forholdsregler der gælder.
Levende Kulturarv
Levende Kulturarv - Lebendiges Kulturerbe - A Living Cultural Heritage
Interiørprojekt
Renovering af Løgumkloster Kirke