Løgumkloster Kirke og Sogn

Babysalmesang

Velkommen til babysalmesang - nyt hold starter torsdag den 24. januar 2019

Babysalmesang er gudstjeneste for de mindste, men også for deres mor, far eller f.eks. bedsteforældre. Det er en stund, hvor musikken og kirkerummet danner rammen for en stjernestund med dit barn. Vi synger de smukke salmer, laver fakter, danser små danse, lytter til musik og udforsker kirkerummet - det hele på babyernes præmisser. Ro og hygge er, og skal være, det centrale. Vi slutter hver gang af med at tænde et lys ved lysgloben og hygger med at spise en let frokost sammen i glasgangen. Her er der tid til en masse dejlig hyggesnak om alt mellem himmel og jord. Man behøver ikke at være vant til at komme i kirken eller at være sangkyndig for at deltage. 


Babysalmesang er for alle babyer fra ca. 2 måneder og indtil kravlealderen (typisk omkring 10 måneder) - hvis du er i tvivl, om tilbuddet er noget for netop dit barn, så kontakt os, så kan vi snakke om det. 

Hvis I har spørgsmål til babysalmesang, kan I henvende jer til kirkesanger Maj-Britt Uhd Hansen på tlf. 22459910 eller til kirkens babysalmesangsmail: locusdeibabysalmesang@gmail.com.

 Maj-Britt Uhd Hansen

Se billeder fra babysalmesang fra 2018 her!


Babysalmesang finder sted 8 mandage kl. 10 til 10.45 med efterfølgende fælles let frokost i glasgangen. Det er gratis. Vi starter torsdag 24. januar og sidste gang vil være torsdag 14. marts.
Tilbuddet gælder alle, uanset om de hører til Løgumkloster sogn, den tyske menighed eller kommer udefra.
Arrangør er Løgumkloster Menighedsråd.

 

Minikonfirmander
Hvorfor og hvordan?
Kirkelige Handlinger
Dåb, vielser, begravelser og bisættelser m.m.
Konfirmander
Konfirmader i Løgumkloster Kirke