Løgumkloster Kirke og Sogn

Antemensalet fra Løgumkloster Kirke

 

Tekst: Niels T. Sterum Foto: Helge Krempin

Mariatavlen

Indtil kirkens restaurering i 1844/45 havde alterbordet en forside, et antemensale, som ovenfor afbildet. Forsiden er dateret omkr. år 1325. Ved restaureringen blev bordets forside fjernet og ophængt på væggen i søndre sideskib. I 1856 krævede Nationalmuseet, at forsiden blev afleveret sammen med et elfenbenshovede til en abbedstav. Siden 1857 er dissKristus Som Verdensherskerene genstande i Nationalmuseet.

En fotostat af antemensalet i 2/3 størrelse findes i klosterfløjens’biblioteksrum’.

Antemensalet er tilvirket af to vandrette planker, der er limet og dyvlet sammen til et panel, der er indfattet i fire rammestykker med fortil indvendigt smigede kanter. De lodrette rammestykker er forlængede nedad til korte ben. Højden med ben er 108 cm, længden er 267,5 cm. Forsiden er opdelt i tre felter ved hjælp af to lodrette lister. I det midterste felt indrammes et spidsovalt område med kurvede lister, bestående af fire buestykker. I sidefelterne, som hver er underinddelt i en øvre og en nedre halvdel, er monteret udskårne træplader og udskårne træsøjler, sådan at der fremkommer i alt fire arkader, hver med tre trekløverbuer. Lister, plader og søjler er fæstnede på panelets forside med dyvler. På rammen, på de to lodrette lister og på listestykkerne om spidsovalen er i alt 62 udskæringer beregnet til montering af imiterede eller ægte ædelstene.

Antemensalets centrale motiv er Kristus som verdensherskeren, majestas domini, siddende på regnbuen, med begge arme løftede og fremadvendende håndflader, hvor naglegabene fra korsfæstelsen ses. Også fødderne har naglegab, og på brystkassen ses sårhullet fra spyddet, som en soldat stak i den døde Kristus på korset. Fødderne hviler på en geometrisk figur, der symboliserer jorden. Fra Kristus udgår to sværd, der symboliserer Kristi dømmende magt. Kristus har over skuldrene en lys rød kappe med grønt for. Kappen, der er samlet på brystet med en stor broche, dækker benene næsten helt. Inden for den mandelformede indramning, mandorla, er baggrundsfarven i dag mørkegrøn, men har oprindeligt været blå, repræsenterende himlen med påmalede guldstjerner, 37 i alt. Baggrunden blev malet i to lag:
først blyhvidt, så azurit. Omkring mandorlaen er malet evangelistsymbolerne med tilsvarende skriftbånd: ørnen (Johannes, ø. tv.), englen (Matthæus, ø. th.), oksen (Lukas, n. tv.) og løven (Markus, n. tv.). 

 

1 Bebudelsen

 

2 Besoegelsen

 

3 Jesu Foedsel

 

7 Kongernes Tilbedelse

 

8 Jesus Fremstilles I Templet

 

9 Kristus Baerer Marias Sjael Til Himlen

Bebudelsen

Besøgelsen Jesu fødsel Kongernes tilbedelse Jesus fremstilles i templet Kristus bærer Marias sjæl til himlen

4 Hyrderne Paa Marken

5 Steffen Staldreng

6 Barnemordet I Bethlehem

10 Jesus Som 12 Aarig I Templet

11 Josef Og Maria Finder Jesus I Templet

12 Marias Doed

Hyrderne på marken Steffen Stalddreng Barnemordet i Bethlehem Jesus som 12-årig i templet Josef og Maria finder Jesus i templet Marias død

 

Sidefelterne viser 12 scener fra jomfru Marias levned. Løgum kloster var som alle andre cistercienserklostre indviet til jomfru Maria.

[Øverste venstre række:] 1) Bebudelsen: ærkeenglen Gabriel forkynder for Maria, at hun skal føde Jesus. Englen holder et skriftbånd med teksten: AVE MARIA GRATIA PLENA (Hil dig Maria fuld af nåde). Øverst Helligåndsduen. 2) Besøgelsen: Elisabeth, Johannes Døberens mor, besøger Maria. 3) Jesu fødsel: Maria sidder i en seng med Jesusbarnet stående på skødet. Bag sengen sidder Josef, i baggrunden krybben, en okse og et æsel.

[Nederste venstre række:] 4) Jesu fødsel forkyndes af en engel for hyrderne på marken. Flere dyr skimtes. Til højre en bakke med et træ. På himlen en sky over Bethlehemsstjernen. 5) Steffen Stalddreng forkynder Jesu fødsel for kong Herodes og hans dronning (et sjældent motiv og et usædvanligt element i en fremstilling af Marias levned: legenden om Herodes’ stalddreng Steffen beretter, at Steffen fortalte Herodes om stjernen over Bethlehem og om stjernens betydning, men Herodes troede ham ikke, førend en stegt hane på bordet blev levende og galede ”Kristus er født”; Herodes dræbte derpå Steffen, som således blev den første martyr). 6) Barnemordet i Bethlehem. Soldaten til venstre hugger et barn over, mens moderen til højre ser til. Soldaten i midten har fire afhuggede barnehoveder på sit sværd.

[Øverste højre række:] 7) Kongernes tilbedelse. Jesusbarnet står oprejst på Marias knæ. En af kongerne (vismændene) peger med oprakt hånd mod Bethlehemsstjernen. 8) Fremstillingen i templet. Ypperstepræsten Simeon holder den 40 dage gamle Jesus over et alter. Til venstre Maria samt en kvinde som i den ene hånd holder en flettet kurv med en offerdue, i den anden et tændt vokslys. 9) Kristus bærer sin mors sjæl til himlen (denne scene bryder motivernes kronologiske rækkefølge, men har alligevel en logisk-kronologisk placering over felt 12 med Marias død). Kristus har Marias sjæl på armen som et lille barn. To kvinder med glorier (engle) holder hver et tændt vokslys i hænderne.

[Nederste højre række:] 10) Jesus som 12-årig i templet. Jesus sidder på en forhøjning hævet over en forsamling af lærde. En livlig diskussion antydes ved de gestikulerende hænder. 11) Josef og Maria finder Jesus i templet. Maria synes at skænde på Jesus (et sjældent motiv: Luk. 2, 43-49). 12) Marias død. Marias hoved med lukkede øjne ses til venstre. Foroven hoveder af tre kvinder, den midterste bærer et tændt vokslys.

Undersøgelser i 1980’erne har givet detaljeret viden om maleteknikken. Efter glatskrabning og -pudsning blev træet grunderet to gange, først en mønjeholdig grundering, så en farvet kridtgrundering. Efter fornyet glatslibning blev motiver og ornamenter påmalet. Hovedlinier i motiverne blev først indridset i grunderingen, derefter blev baggrunden i de 12 figurfelter dækket med sølvblade og overmalet med en delvis gennemsigtig grøn farve. Dernæst blev guld- og sølvblade lagt på partier udset til fremtræden som guld og sølv, heriblandt også rammens og arkadernes indvendige smig samt søjlerne. Så maledes detaljer som ansigter, hænder, klæder osv. Og endelig opstregedes med sorte og grå farver konturerne af f.eks. dragtfolder, glorier, figurernes ansigtstræk og andre detaljer. Rammens forside blev malet først med hvidgrøn farve og derefter med halvtransparent grøn farve; derefter blev et bladmønster påmalet med guldgrund og dækket med bladguld. Arkaderne blev malet først med lys rødt cinnober og derefter med mørk rød lak, hvori blev lagt små stykker bladguld indtil tynde stilke, der ender i tredelte blade, var udformet. Et lille stykke fra arkadernes kant var ikke overmalet med den mørkerøde farve, og grænsen mellem lys rød farve og mørk rød farve blev markeret med en tynd streg af bladguld.

Motiverne og figurmaleriernes stil peger i retning af franske/engelske bogmalerier som inspirationskilde for alterbordsforsidens udsmykning. Dog kan det ikke fastslås med sikkerhed, hvor antemensalet er tilvirket eller hvor håndværkernes hjemsted var. Ligeledes kan det ikke fastslås med sikkerhed, at antemensalet har stået foran et alterbord med relikvieskabet (se Kirkeblad nr. 30) som alterprydelse. Men de næsten identiske længder af antemensalet (267,5 cm) og relikvieskabet med opslåede låger (266 cm) taler for en sådan sammenhæng.

Antemensalet er relativt velbevaret, og trods ret omfattende afskalninger på den nedre del er denne forside et overordentligt værdifuldt stykke inventar fra 1300-tallet, især fordi der aldrig er foretaget overmalinger. Antemensalets nærmeste slægtning er en alterbordsforside fra Rieseby kirke (i Kreis Eckernförde, Sydslesvig), der er ældste eksempel på en bemalet tavle, som er bevaret i det gamle danske område. Antemensalet fra Rieseby dateres ca. 1275-1300. Inden for det nuværende Danmark er antemensalet fra Løgum - sammen med klosterkirkens relikvieskab, celebrantstol og monumentalkrucifiks (se Kirkeblad nr. 29, 30 og 19) - eneste danske bemalede træinventar fra 1300-tallets første halvdel. Det er sandsynligt, at disse genstande skal dateres o. 1325, og at de blev anskaffet til kirken ved fuldendelsen af kirkebyggeriet.

Litteratur: Danmarks Kirker, Bd. 21 (Tønder amt), s. 1096-1100. København 1957; Mikkel Scharff: Mariatavlen fra Løgum. Frøslev/Padborg 1986. Sissel F. Plathe & Jens Bruun: Danmarks Middelalderlige Altertavler, Bd. 1, s. 590-592. Odense 2010.

 
Alle billeder er scannet fra bogen Mariatavlen fra Løgum, med tilladelse fra Mikkel Scharff.
Red. Povl Søndergaard.

Niels T. Sterum

Emner der beskriver bøger af Niels T. Sterum

De hvide munke og deres mølle

Europæiske cistercienserklostre
”Det Europæiske Forbund af Cisterciensiske Klostre og Klostersteder”.
Tympanon Løgumkloster Kirke
Per Kirkeby. Foto Povl Sødergaard
Velkommen - Willkommen - Welcome - Bienvenue à