Løgumkloster Kirke og Sogn

Altertavlen fra Jerne og dens restauratorer

Altertavle

Tekst: Niels T. Sterum. Foto: Povl Søndergaard 

 

Løgumkloster kirke fik en ny altertavle i forbindelse med restaureringen 1913-26. Den gamle tavle var et værk fra 1799 af maleren Jes Jessen fra Åbenrå.

Hovedmotivet var et maleri forestillende Kristi bøn i Gethsemane, derunder et maleri med nadveren. Denne tavle blev henstillet i kapellet nordøst for koret uden at være offentligt tilgængelig. Senest er malerierne blevet tilgængelige ved ophængning i sakristiet. Den nye tavle, et gotisk alterskab fra o. 1475-1500, blev hentet fra Jerne kirke ved Esbjerg. I Jerne var denne altertavle blevet tilovers allerede i 1654, da kirken dér fik en nylavet barok altertavle til afløsning for den (da) umoderne sengotiske tavle. Den gamle tavle blev imidlertid fortsat opbevaret i kirken. I 1905 var den opstillet i tårnrummet.

Altertavlen Maria Med Jesusbarnet Povl Soendergaard

 Denne temmelig miserable altertavle var antagelig blevet bemærket i 1915 af Nationalmuseets konservator Niels Termansen, som da var i Jerne kirke. Det kan formodes, at det var hans idé at hente denne tavle til Løgumkloster kirke, hvor han arbejdede 1923-26 med inventarrestaurering. Tavlen, der er trefløjet, har centralt i midterfeltet Gud Fader, som holder sin stående, døde søn Kristus.

Til venstre står Jomfru Maria som himlens dronning med Jesusbarnet på armen. Til højre står Skt. Morten i fuldt skrud som biskop af Tours, i færd med at give almisse til en knælende tigger. (Det antages, at kirken i Jerne var viet til Skt. Morten). I sidefløjene er tolv apostle anbragt i to rækker under kølbueformede stavværksbaldakiner. Niels Termansen havde i 1924 restaureret altertavlen i Hald kirke ved Randers. Denne tavle, der var fremstillet o. 1490 til Skt. Mortens kirke i Randers, var i 1765 kommet til Hald. Haldtavlen er et værk med samme disposition som Jernetavlen, dog har Haldtavlens sidefløje foruden apostlene 4 kirkefædre: Skt. Gregor, Skt. Augustin, Skt.  Hieronymus og Skt. Ambrosius.

Altertavle Morten

De to tavler er omtrent samtidige. Begge menes at stamme fra samme værkstedskreds, der har navn efter en inskription på Haldtavlen: Imperialissima- mesterens kreds. Under Haldtavlens midterskab, der indeholder Jomfru Maria med barnet, Gud Fader med den døde Kristus og Skt. Morten, er skrevet »Imperialissi[m]a v[ir]go Ma[r]ia – Sanctissi[m]a deitas et una vera deitas – Sanctus martinus « (Den mest prægtige/ magtfulde Jomfru Maria – Den allerhelligste guddom og én sand guddom - Sankt Morten). Andre altertavler tilhørende Imperialissimamesterens værkstedskreds findes bl.a. i Ravsted, Abild, Oksby, Lunde, Henne og Grimstrup. Imperialissimameterens hjemsted menes at være Lübeck. Jernetavlen blev restaureret sådan, at den kom til at ligne Haldtavlen. Under Jernetavlens midterfelt fandtes en påskrift (endnu delvis læsbar på foto fra 1905): »... Maria mater (Christ)i ora [pro no]bis- O bened ... miserere(?) nobis ...« (O, Maria, Kristi moder, bed for os, O, velsignede [treenighed?] forbarmes over os); til sidst har Skt. Morten formodentlig været nævnt. Denne indskrift blev slettet og i stedet påførtes Haldtavlens indskrift. Ved restaureringen fik tavlen et nyt højt fodstykke.

Ramme, baggrund og figurer blev nymalede, og der blev brugt rigelige mængder af bladguld. Der blev tilsat to snoede søjler med små ubestemmelige helgenfigurer i midterskabet samt en ny kronfrise. Vorherres og Marias kroner blev tilsat takker. Maria blev repareret med en ny højre hånd, Jesusbarnet fik to nye hænder, der holder om et nyt æble. I sideskabene blev tilføjet i alt 16 små snoede søjler. Apostlene fik til dels nye attributter. Apostelrækkefølgen blev ændret, så den næsten kom i overensstemmelse med Haldtavlen.

Den oprindelige rækkefølge (som fremgår af påmalede minuskler fra a til m bag på figurerne), var allerede blevet ændret, mens tavlen var i Jerne.

I Løgumkloster er kun Thomas, Filip, Mathias og Judas Thaddæus på oprindelig plads. Apostlenes attributter blev til en vis grad fornyede og supplerede, og apostelnavne blev påmalede med gyldne minuskler i den nyopfundne, ændrede rækkefølge. Under restaureringen forsvandt en helligåndsdue fra midterskabet. Denne due dukkede senere op i Grindsted kirke, hvor den nu findes under prædikestolens lydhimmel. På bagsiden af tavlen findes en indridset indskrift, der opregner deltagerne i restaureringen.

Niels Termansen
(1864-1953) var leder af et team af håndværkere, som i 1925   forvandlede den ramponerede tavle til det pragtstykke, som tavlen udgør i dag.

Hans fulde navn var Niels Poder Blok Termansen. Han var søn af rigsdagsmand Niels Jokum Termansen (1824-1892). Han blev uddannet som maler, arbejdede en tid i Argentina, gik 1891-92 på Zahrtmanns malerskole, var også optaget på Kunstakademiet. O. 1900 drev han selvstændig malervirksomhed i Kalundborg. Fra 1905 virkede han som restaurator/ konservator for Nationalmuseet, og fra 1921 til 1934 var han ansat ved Nationalmuseet. Han udviklede banebrydende metoder til farveundersøgelse og farvekonservering.

Blandt større restaureringer kan nævnes altertavlerne i Hald (1924), Løjt Kirkeby (1928-29 og 1934-38), Odense Skt. Knud (1931-37) og Tibirke (1938-39). I Løgumkloster restaurerede han desuden prædikestol og døbefont (1923), celebrantstol og orgelpulpitur (1925) og relikvieskab (1926). Under arbejdet i Løgumkloster boede han på Hotel Stadt Hamburg (det senere Hotel Løgumkloster, nu Løgumkloster Friskole, Markedsgade 35).

Niels Jokum Termansen (1899-1969) var søn af Niels Termansen, og han deltog som ung maler sammen med sin far og sin bror Peter i flere restaureringsopgaver. Han var farvekonservator ved Nationalmuseet 1928-1969. I Løgumkloster boede han hos P. Chr. Skov,  Lillegade 13B.

Altertavle Gud Og Jesus

Peter Bang Termansen (1901-92) var også søn af Niels Termansen. Han udførte forskellige billedskæreropgaver i samarbejde med sin far og sin bror Niels Jokum ved bl.a. restaureringen af Haldtavlen. Han blev senere ansat ved konserveringsafdelingen i Den gamle By, Århus, hvor han var ledende konservator 1933-1965. Hans adresse under opholdet i Løgumkloster er ikke kendt.

Frode Nielsen (Dann) (1892-1984) var bror til maleren Jens Nielsen og var gift 1918-34 med maleren Kirsten Kjær (1893-1985). Som maler udførte han 1918-1926 restaureringer af kirkeinventar for Nationalmuseet. Han rejste til USA 1926 og blev dér en kendt kunstkritiker. Det vides ikke, hvor han boede under opholdet i Løgumkloster.

Emil Martin Harald Sørensen (1867-1936), forgylder. Under arbejdet i Løgumkloster logerede han hos Marie Erichsen, Storegade 16 (hvor biblioteket er i dag).

Johannes Mathias Georg Gebhardt (1875-1941) var selvstændig snedkermester i Løgumkloster fra o. 1900 til o. 1940.
Værkstedet havde adresse Markledgade 26.
Foruden medvirken ved restaureringen af altertavlen fremstillede Johannes Gebhardt formentligt de 6 højryggede bænke, som stod i kirkens sideskibe fra o. 1926 indtil kirkens seneste restaurering 2014-2015.
Denne formodning bygger på 8 tilsvarende bænke, som Gebhardt bevisligt tilvirkede i 1932 til Skt. Catharinæ kirke i Ribe.

Heinrich Friedrich Gebhardt (1904-1985) var søn af Johannes Gebhardt, i hvis værksted han blev udlært snedkersvend. Som mester drev han snedkerforretningen videre fra o. 1940 indtil sin død i 1985.

 

Tak til Lis Lærke for hjælp med biografiske data. 

Niels T. Sterum

Emner der beskriver bøger af Niels T. Sterum

De hvide munke og deres mølle

red. Povl Søndergaard.

 

Inden Restaureringen I 1925

Altertavlen inden restaureringen i 1925

Celebrantstolen
Tekst: Niels T. Sterum. Foto: Povl Søndergaard
Relikvieskabet
Tekst: Niels T. Sterum. Foto: Helge Krempin og Povl Søndergaard
Døbefonten
Tekst: Niels T. Sterum. Foto: Povl Søndergaard