Løgumkloster Kirke og Sogn

Babysalmesang

Babysalmesang er noget ganske særligt. En stund mellem forældre/bedsteforældre og babyen.
En stund uden stress og jag - bare nærvær, musik og det dejlige kirkelige rum. Og så slutter vi hele seancen af med at hygge sammen med lækker mad - lavet af Karen Brodersen. Min søde og dygtige hjælper.

Forårets babysalmesangs hold måtte desværre slutte, før vi havde nået alle 8 gange pga. Coronakrisen. Det var virkelig ærgerligt, specielt fordi Karen og jeg ikke nåede at sige ordentligt farvel.

Der kommer et nyt hold babysalmesang igen i efteråret. Første gang vil være torsdag den 20. august kl. 10.00. Hvis det kunne være noget for dig, så hold endelig ikke igen med at tilmelde dig. Vi har haft rigtig stor efterspørgsel ved de andre hold, og hvis der er 12 deltagere, oprettes der en venteliste.

Tiltag for at minimere smitte vedr. Covid-19 vil være, at man selv skal medbringe dyne til baby, og der vil desværre ikke være spisning efter det musikalske arrangement i kirken - vi vil blot servere en kop kaffe og te.   

Har du spørgsmål om babysalmesang, så kan jeg kontaktes på tlf. 22459910 eller

skriv en mail til baby@locusdei.dk  

Vi ses i kirken - jeg glæder mig!
Maj-Britt Uhd Hansen

Se billeder fra babysalmesang forår 2020 her!



Tilbuddet gælder alle, uanset om de hører til Løgumkloster sogn, den tyske menighed eller kommer udefra.
Arrangør er Løgumkloster Menighedsråd.

IMG 9394