Løgumkloster Kirke og Sogn

Passionskoncert

Langfredag, den 19. april kl. 16.00 er der passionskoncert i Løgumkloster kirke. I år medvirker NOTA-koret fra Aarhus under ledelse af Dennis Christoffer Bang Fick. NOTA-koretbestår p.t af 23 medlemmer. Koret arbejder med alle grene af den klassiske tradition indenfor såvel kirkemusik som verdslige kompositioner, og de ynder at sammensætte deres repertoire således, at ny og gammel musik kombineres til en homogen helhed.

Koret giver årligt 6-7 koncerter, primært i kirker og arbejder ofte sammen med Århus Symfoniorkester.

På programmet står uddrag af Faurés Requiem, samt musik af Brahms, Bach, Mozart og Nysted. Poul Skjølstrup Larsen akkompagnerer på orglet og spiller orgelmusik af Bach. Der er fri entré.