Løgumkloster Kirke og Sogn

Babysalmesang

22/01 2018 kl. 10:00

Babysalmesang er gudstjeneste for de mindste, men også for deres mor, far eller f.eks. bedsteforældre. Det er en stund, hvor musikken og kirkerummet danner rammen for en stjernestund med dit barn. Vi synger de smukke salmer, laver fakter, danser små danse, lytter til musik og udforsker kirkerummet - det hele på babyernes præmisser. Ro og hygge er, og skal være, det centrale. Vi slutter hver gang af med at tænde et lys ved lysgloben og hygger med at spise en let frokost sammen i glasgangen. Her er der tid til en masse dejlig hyggesnak om alt mellem himmel og jord. Man behøver ikke at være vant til at komme i kirken eller at være sangkyndig for at deltage. 

Babysalmesang er for alle babyer fra ca. 2 måneder og indtil kravlealderen (typisk omkring 10 måneder) - hvis du er i tvivl, om tilbuddet er noget for netop dit barn, så kontakt os, så kan vi snakke om det. 

Babysalmesang er noget, vi i Løgumkloster kirke tilbyder hvert år i foråret og efteråret. Alle er velkomne og næste hold begynder mandag den 22. januar, sidste gang den 19. marts 2018.
Vi håber mange vil deltage!

Mere information ved Lærer og kirkesanger Ninna Madsen 29 82 53 13

Tilmelding via locusdeibabysalmesang@gmail.com

Se flyer her