Løgumkloster Kirke og Sogn

Sommerkoncert

23/08 2017 kl. 20:00

Slovakisk organist i Løgumkloster kirke.

Den slovakiske organist Monica Melcova, der nu er bosiddende i Granada, Spanien og virker som underviser på konservatoriet der, kommer til Løgumkloster kirke onsdag den 23. august kl. 20.00. Hun er nu på sin tredje koncertturne i Danmark. Monica Melcova skal desuden spille i Maribo Domkirke, Hjerting kirke og Jesuskirken i København. Monica Melcova er en hyppig solist i hele Europa og i Japan har hun virket som koncertorganist ved koncerthuset Kitara Hall i Sapporo i en årrække. Monica Melcova er specialist i improvisation og har været dommer ved flere store improvisationskonkurrencer, især i Frankrig, hvor hun også har virket som organist. På programmet står fransk barokmusik, Alain, Bach og så er en improvisation over et opgivet tema en vigtig del af programmet. Der er en stor oplevelse i vente for den der begiver sig til Løgumkloster kirke. 

Monica Melcova, orgel

Entré kr. 50,-

Læs mere her!