Løgumkloster Kirke og Sogn

Sommerkoncert

26/07 2017 kl. 20:00

Sommerkoncert med sopran og orgel

Der står sprudlende renæssance – og barokarier og smuk romantisk musik på programmet, når sopranen Anna Maria Antonius Wierød laver koncert i Løgumkloster kirke onsdag den 26. juli kl. 20.00. Anna Maria Antonius Wierød har i bogstaveligste forstand fået tidlig musik ind med modermælken, idet hendes mor var en af vores førende baroksopraner, og hendes far var en af bannerførerne inden for den bølge af interesse for, hvordan man opførte musik fra renæssance og barok i samtiden. Hun fører denne interesse videre på allerbedste vis, så hun nu er er en efterspurgt solist og operasanger, også gerne i meget utraditionelle sammenhænge, hvor målet er at komme ud til andre mennesker, end de trofaste musikelskere.

På programmet står musik af blandt andet Purcell, Monteverdi, Mendelssohn, Reger og Gade.

Anna Maria Antonius Wierød, sopran
Poul Skjølstrup Larsen, orgel
Entré kr. 50,-

Læs mere her!