Løgumkloster Kirke og Sogn

Koncert

26/04 2017 kl. 20:00

To organister byder på orgelkoncert i Løgumkloster kirke onsdag den 26. april kl. 20.00. Rut Elena Boyschau, der er organist og korleder ved Gråsten Slotskirken og timelærer ved Løgumkloster Kirkemusikskole, står for hoveddelen af koncerten. Hun er uddannet organist og cembalist fra Musikkonservatoriet i Köln hos prof. Margaretha Hürholz og prof. Ketil Haugsand og fik højeste kirkemusikalske uddannelse ved Musikkonservatoriet i Halle/Saale. Siden har hun studeret i Amsterdam hos prof. Hans van Nieuwkoop og i Lyon hos prof. Jean Boyer og Louis Robbilliard. Hun spiller et overvejende fransk program med musik fra barok og helt frem til vor tid, men slutter koncerten med uddrag af Mendelssohns Reformationssymfoni, arrangeret for orgel. Organist ved Løgumkloster kirke Poul Skjølstrup Larsen indleder koncerten på kirkens lille orgel med musik af Byrd og Böhm. Der er fri entré.

Rut Elena Boyschau og
Poul Skjølstrup Larsen,
orgel. Fri entré